A4 folder - Flipbook - Side 1
Aug. 2020
Ny formand for ÅLF
Der er brug for et politisk skifte i Århus Lærerforening. Derfor
stiller jeg op som kandidat til formandsposten ved valget på
ÅLFs førstkommende generalforsamling.
God undervisning sikres af gode arbejdsvilkår. Det skal blive klart for
enhver, at varieret, kreativ, spændende og ikke mindst inkluderende
undervisning forudsætter ordentlig tid at tilrettelægge. Den store
spændvidde i klasserne, som lærerne skal række over, bevirker også, at
det er svært at nå omkring alle elever. Folkeskolen i Aarhus skal derfor
prioriteres økonomisk, bl.a. med flere lærerstillinger.
Det er min ambition, at Aarhusaftalen skal forbedres, og de områder,
der ikke er beskrevet i aftalen, skal vi i tæt samarbejde med tillidsrepræsentanterne arbejde benhårdt på at sikre lokalt ved konkrete
indsatser.
ÅLF skal anerkende de politiske beslutninger, der gavner vores
medlemmer, men vi skal også have modet til at udfordre dem, når
vores arbejdsbetingelser forringes.