NFB januar 22 web - Flipbook - Page 11
Arrow-circle-left Nørrebro Bryghus og direktør Martin Thomsen
sendte i starten bare en papkasse med øl til folk og
bad dem se en video – senere blev online-universet
langt mere sofistikeret.
Danske
bryggerier er
friske på at
brygge 3,5%-øl
mere professionelt, og løbende fandt vi på mere
avancerede events, fortæller Martin Ørby.
STARTEDE AMATØRAGTIGT
Hos Nørrebro Bryghus gik det også trægt i
begyndelsen, forklarer Martin Thomsen.
– Vi startede sådan lidt amatøragtigt med
at sende en papkasse med forskellige Nørrebro
Bryghus-øl ud til folk. Samtidig optog vi en video
med vores brygmester og lagde den på nettet,
så man kunne streame den på PC´en hjemmefra.
Martin Thomsen finder en papkasse frem
og løfter en ølflaske op af den for at illustrere:
– Videoen havde dårlig lyd og ringe netforbindelse, men folk kunne opleve brygmesteren
tage en øl ud af kassen, knappe den op og smage på den, mens de selv smagte. Og de kunne
høre ham fortælle, hvordan den var brygget, lidt
om aromaen og smagsnoterne, og gode råd om,
hvordan man drikker øl til mad og forskellene på
Pilsner, Ale, IPA, Lager og Stout.
– Senere udviklede vi direkte programmer
over Zoom, hvor en køkkenchef kom med forslag til madopskrifter, der passede til de øl, vi
havde sendt ud til folk. Og vi skabte events, hvor
Yoga-udøvere kunne holde kontakt med hinanden og os, mens de lavede øvelser hjemme på
madrassen og drak øl fra Nørrebro Bryghus efter hver øvelse. Så begyndte vi at arbejde med
ølsmagning til virksomhederne, hvis medarbejdere jo ikke kunne mødes til den sædvanlige
fredagsbar, siger Martin Thomsen.
Han forklarer, at der sideløbende blev forhandlet nye kædeaftaler med for eksempel
Lidl og Salling Group, og at salget steg fra
Nyt fra Bryggeriforeningen
salg i 200 supermarkeder og detailbutikker
til et landsdækkende salg i 1000 butikker.
– Og midt i det hele indledte webshoppen et
samarbejde med Lina Rafn og Paw Lagermann
fra popduoen Infernal. Sammen skabte vi en øltype, vi kaldte ”Infernøl”. Og samarbejdet kulminerede med, at restaurant, bar og minibryggeri i
Ryesgade den 30. januar 2021 kunne broadcaste en kombineret Infernal og Infernøl-event på
direkte TV med 30.000 seere.
SAMARBEJDE OG KONKURRENCE
HÅND I HÅND
På samme måde udnyttede Royal Unibrew
danskernes trang til socialt samvær. I maj
2021 arrangerede ”øl-kollektivet” Craft
Makers Collective en event i Tivoli, som
Guiness Book Of Records registrerede som
”Verdens største virtuelle ølsmagning” med
16.843 deltagere.
– Det var en såkaldt hybrid-event, hvor både
fysiske deltagere og digitale seere deltog i
festlighederne, forklarer Martin Ørby.
– Eventen inkluderede ølsmagning, livemusik, quiz – og 15.000 kasser solgte øl. Og
ølsmagningen blev også dækket af TV2 Play,
smiler Martin Ørby og tilføjer, at Craft Makers
Collective de seneste 12 måneder har solgt
omkring én million flasker øl, hvoraf Royal Unibrew tegner sig for de 100.000. Han
ser frem mod flere samarbejdstiltag i Craft
Makers Collective-ånden, siger han.
– For alt i alt synes jeg, ”kollektivtanken” har
bevist, at samarbejde og konkurrence fint kan
gå hånd i hånd.
De fleste medlemmer af Bryggeriforeningen vil brygge øl med 3,5% alkohol
eller derunder, hvis den type øl bliver
fritaget for afgift.
I Danmark har øl med 2,8% alkohol eller
mindre været afgiftsfritaget side 19XX.
Danmark har nemlig lige som en række
andre EU-lande benyttet sig af muligheden for, at EU har tilladt medlemslandene at undlade afgifter på øl, der holder
sig under denne grænse.
Siden 1. januar har et nyt EU-direktiv hævet grænsen til 3,5% alkohol eller
derunder. Det sker i tråd med anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der ønsker at flytte forbruget
af hård spiritus over på lav-alkoholprodukter.
Nu er det op til de danske politikere,
om Danmark skal benytte sig af den nye
ramme for afgiftsfritagelse.
Budskabet fra medlemmerne af
Bryggeriforeningen er klar: Hæv grænsen til 3,5%.
I en intern spørgeundersøgelse svarer
over halvdelen af de xx bryggerier i undersøgelsen, at de vil begynde at brygge
øl med 2,9-3,5% alkohol, hvis afgiftsgrænsen bliver sat op. Yderligere 10%
af bryggerierne brygger allerede den
type lavalkohol-øl, men vil sende endnu
flere af slagsen i handlen, hvis de bliver
afgiftsfri.
– Det er et tydeligt signal til politikerne
om, at bryggerierne vil være klar med nye,
spændende øl med lav alkoholstyrke. Vi håber, at politikerne vil gribe denne mulighed,
der også vil gøre det lettere for øl-nydere at
holde sig både under Sundhedsstyrelsens
anbefalede genstandsgrænser og under
promillegrænsen for kørsel, siger Niels
Hald, direktør i Bryggeriforeningen.
11