NPThy-Nationalparkplan-2022-2088 - Report - Side 10
Målsætninger og indsatse skal ses i sammenhæng med dels udviklingen i og
omkring nationalparken og de erfaringer, der er opnået gennem de første to
planperioder (herunder evalueringen af den indeværende planperiode), dels
forslag fra offentligheden, som er modtaget i planens forslagsfase (22. juli til
18. oktober 2020) og sekretariatets, rådets og bestyrelsens bearbejdning heraf.
Nationalparkplanen har ingen retsvirkning for lodsejere, kommune eller region, og nationalparkfonden har ingen myndighedskompetence. En stor del af
indsatserne kan således kun iværksættes efter indgåelse af frivillige aftaler med
lodsejere. Dele af indsatserne kræver desuden tilladelser og dispensationer fra
relevante myndigheder (se tabel kapitel 7).
10
NATION AL PARKF OND T HY
Nationalparkfonden har en basisbevilling på finansloven. Herudover er der
mulighed for at opnå arv, tilskud og gaver - eller for at målrette andre midler til
gennemførelse af nationalparkplanen. Men økonomi kan være en begrænsende faktor for, hvad der er muligt at nå i perioden.
Målsætningerne for planperioden er derfor fastlagt inden for tre niveauer: 1)
Hvad der kan opnås inden for basisbevillingen, 2) hvad der kan opnås i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og 3) hvad der kan opnås, hvor der
gives væsentlig medfinansiering fra fx fonde eller lignende.