NPThy-Nationalparkplan-2022-2088 - Report - Side 48
5.2 BÆREDYGTIG UDVIKLING
Af bekendtgørelse om Nationalpark Thy fremgår det inden for ”bæredygtig udvikling”, at de overordnede formål og målsætninger med at oprette Nationalpark Thy er:
Formål 4:
at styrke mulighederne for friluftsliv og særlige naturoplevelser i det
store uforstyrrede landskab,
Formål 5: at styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af de
natur- og kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier og
Formål 6: at støtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne.
Målsætning 4: Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante
geologiske formationer og forekomster skal bevares og synliggøres.
Målsætning 5:Kulturmiljøer og kulturhistoriske spor knyttet til sandflugtsbekæmpelse, fyr- og redningsvæsen, 2. Verdenskrig og til thyboernes skiftende
brug af klitlandskabet og havet skal bevares, synliggøres, gøres tilgængelige og formidles, ligesom viden om de nævnte miljøer og spor skal
udbygges.
Målsætning 6:
Mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser skal styrkes.
Målsætning 7:
Udviklingen af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag.
Målsætning 8:Sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrende
færdsel og ophold.
Målsætning 9:Formidling og naturvejledning skal styrkes og koordineres i forhold til
lokale aktører gennem udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter.
Målsætning 10:Forskning skal understøttes og undervisning styrkes gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud.
Målsætning 11:Udviklingen af nationalparken skal ske i et samspil med omgivelserne.
48
NATION AL PARKF OND T HY
5.2.1 FACILITETER OG TILGÆNGELIGHED
I Nationalpark Thy er der siden etableringen i 2008 oplevet en vækst i besøgende. Såfremt der sker en yderligere tilvækst i besøgstal vurderes der at være
en risiko for, at det vil kunne gøre skade på de særligt sårbare arter og naturområder, uden en korrekt håndtering. Menneskelig forstyrrelse har en negativ
effekt på visse arter på visse tider af året, og nogle dele af nationalparken er
mere robust end andre.
Med ”Trædesten Til Naturen” er grundlaget lagt for adgang til storslåede
naturoplevelser og friluftliv til fods eller på cykel. Gennem de faciliteter og den
formidling, der her er skabt, kan gæsterne i Nationalpark Thy få god adgang
til storslåede oplevelser, ligesom faciliteterne vurderes at have en positiv effekt
på det lokale erhvervsliv, især turismeerhvervet, der fx kan gøre brug af besøgssteder, toiletter og shelterpladser som udgangspunkt for formidlingsture,
vandreferier osv.
En præmis for arbejdet med faciliteter, stier og ruter er troen på, at det sammen med formidling af naturværdierne også gavner naturen, at folk kommer
ud og får nærkontakt med den. Derigennem skabes relationer, forståelse og
ejerskab, som på sigt kan lede til øget beskyttelse.
I Nationalpark Thy skal en yderligere vækst i besøgende håndteres på en
måde, så mulighederne for friluftsliv og storslåede oplevelser styrkes (målsætning 6) samtidig med, at de sårbare naturområder beskyttes mod slitage og
forstyrrende færdsel og ophold (målsætning 8).
Faciliteter og skiltning skal understøtte gæsternes besøg i nationalparken, og
de kan anvendes som strategisk værktøj til bl.a. at lede gæsterne den mindst
forstyrrende eller påvirkende vej uden om de mest sårbare områder, og samtidig bidrage til at sikre at der ikke smides affald, overnattes eller tændes bål i
uønskede områder.
Med etableringen af besøgssteder som Nationalparkcenter Thy, Lodbjerg Fyr,
Stenbjerg Landingsplads, Svaneholmhus m.v. er skabt et betydeligt fundament
for fremtidens naturoplevelser for de mange, der i dag ikke er vante med oplevelser i naturen. Der kan være behov for tilpasning af faciliteter og tilgængelighed hen ad vejen og for at vedligeholde og øge kvaliteten af de enkelte