NPThy-Nationalparkplan-2022-2088 - Report - Side 29
4.4.2 ØKONOMIFORUDSÆTNINGER
Nationalpark Thys basisbevilling afsættes årligt på finansloven. Der har i perioden 2019-2021 været afsat en midlertidig ekstrabevilling som kompensation
for manglende pris- og lønregulering i perioden frem til 2016. Der forventes en
årlig bevilling på 8,3 mio. kr. fra 2023 og frem.
Mio. kr., 2021-pl
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Årligt herefter
Bevilling
7,6
7,7
7,9
9,2
9,3
9,4
9,5
8,3
Fra 2021 er der effektueret en konsulentbesparelse på 0,1 mio. kr. af bevillingen.
Ud over finanslovsbevillingen har Nationalpark Thy mulighed for at opnå medfinansiering i form af fondsfinansiering, tilskudsmidler fra støtteordninger og
medfinansiering i form af ”in-kind”-midler fra fx Thisted Kommune og Naturstyrelsen Thy. Tilskuds- og støtteordninger kan i nogle tilfælde søges direkte
af Nationalpark Thy, og i andre tilfælde kan Nationalpark Thy bistå private
lodsejere med at søge midler hjem.
Siden 2017 har der pågået en proces i Miljøministeriet og Fødevareministeriet vedrørende muligheden for at kompensere lodsejere inden for nationalparken i forbindelse med tab afledt af involvering i naturgenopretningsprojekter.
Denne mulighed er i dag reguleret af de minimis forordningen, der betyder, at
der er et loft for hvor meget støtte, en lodsejer kan modtage. Dette sætter væsentlige begrænsninger på gennemførelse af større projekter, hvor lodsejer skal
kompenseres for fx tabte indtægter. Forhåbentlig vil reguleringen i de kommende år ændres inden for nationalparkernes område, hvilket kunne skabe
bedre muligheder for at forbedre naturen på privatejede arealer i Nationalpark
Thy. Et muligt udfald af arbejdet på området er, at der kommer flere tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet, som kan bruges i forbindelse med
at nå nationalparkernes formål og målsætninger.
Der er i planperioden 2016-2022 opnået væsentlig finansiering fra fonde og
gennem ”in-kind”-midler til gennemførelse af projektet ”Trædesten til naturen”, der dækker over en etablering af Nationalparkcenter Thy, restaurering af
Lodbjerg Fyr samt en række formidlings- og facilitetsprojekter. Projektet forventes afsluttet i 2022.
Miljøministeriet og Naturstyrelsen har i stigende grad fokus på udvikling og
beskyttelse af natur og biodiversitet og i faldende grad på traditionel skovning.
Det ses senest med afsætning af 888 mio. kr. til bl.a. etablering af naturnationalparker i 2021 og med Naturstyrelsens ”Vision for vores fælles natur” af
januar 2022, hvor forvaltningspraksis bl.a. ændres, så natur- og friluftshensyn
sættes i første række.
4.4.3 NATUREN I DET ÅBNE LAND
Generelt kan observeres en udvikling mod mindre intensiv udnyttelse af arealerne inden for Nationalpark Thy. De internationale naturbeskyttelsesområder
(Natura2000) er således steget med ca. 15 % i perioden 2014-2021 på baggrund af en revision af arealerne og omfatter nu 63 % af Nationalpark Thy.
Rødlisten samt basisanalyser forud for næste generation af vandplaner og Natura2000-planer viser dog, at der stadig skal en stor indsats til for at standse tilbagegangen i biodiversitet og sikre god økologisk tilstand for vandområderne.
Især er mange af arterne knyttet til de fugtige klitlavninger og de klarvandede,
næringsfattige lobeliesøer stadigt truede – nogle endda mere end vurderet i
den tidligere rødliste, selvom 83 % af Natura2000-områderne har en gunstig
bevaringsstatus.
222 af de arter, der findes i Nationalpark Thy, er registreret i den seneste
danske rødliste fra 2019. Rødlisten rummer arter, der kræver en særlig opmærksomhed, hvis Danmark skal sikre den biologiske mangfoldighed her i
landet – som man har aftalt med Verdenssamfundet i Rio i 1992, at man vil.
Mosehornugle og Liden Najade er gået fra at være truede til at være kritisk tru-
NATI O NALPAR KPLAN 2 0 2 2 - 2 0 2 8
29