NPThy-Nationalparkplan-2022-2088 - Report - Side 30
ede. Ligeledes er flere arter, der tidligere har været vurderet at være livskraftige
bestande af, nu også anset som truede.
Syv af de større søer i Nationalpark Thy lever op til EU’s målsætning om
god eller høj økologisk tilstand. For yderligere fem søer, som tidligere havde
god eller høj økologisk tilstand, er situationen forværret. Der er risiko for, at
målsætningen om god økologisk tilstand ikke nås i 2027 for disse fem samt
ni andre søer i nationalparken, som EU ellers har forudsat i Vandrammedirektivet. Så også for søernes vedkommende sker der desværre ikke nok i regi af
vandplanlægningen i Danmark, hvis målsætningerne for Nationalpark Thy skal
opfyldes. Ligeledes lever ingen af nationalparkens vandløb i dag op til målsætningen om god økologisk kvalitet i basisanalysen til vandhandleplanerne. Der
vurderes dog ikke at være risiko for, at Hansted Mølleå, Klitmøller Å og Storkær
Å kommer til at mangle målopfyldelse. Det skyldes bl.a., at Thisted Kommune
har arbejdet på at forbedre det fysiske miljø i Klitmøller Å.
4.4.4 PLANTAGERNE OG DE DYRKEDE AREALER
Som skovtype er klitplantagerne så langt fra naturskoven, som den næsten kan
komme. I Danmark defineres naturskov som selvgroet skov, der nedstammer
fra den oprindelige og naturligt indvandrede skov. Vores naturligt hjemmehørende træarter og buske består stort set kun af løvfældende arter (f.eks. eg,
bøg, elm, ask, lind, birk, asp, røn, hvidtjørn, havtorn), og siden seneste istid
har vi kun haft tre naturligt forekommende nåletræarter: ene (som er en busk),
skovfyr og taks. Klitplantagerne i Nationalpark Thy er stort set alle anlagt på
hævet havbund eller på moræne dækket af flyvesand. I områder domineret af
flyvesand er det magre sand i sig selv en begrænsende faktor for skovudviklingen – uanset klimaet.
Formålet med klitplantagerne var fra starten at bringe sandflugten til ophør. Efterhånden som den ensidige tilplantning med den hårdføre bjergfyr
dæmpede det fygende sand, og en gradvis introduktion af mere værdifulde
nåletræarter dannede højstammet skov, blev det barske lokalklima ændret til
30
NATION AL PARKF OND T HY
noget, der minder om det nåleskovsklima, som vi kender fra vore nordlige naboer. Udviklingen af klitplantagerne gik fra ”dæmpningsstadiet” over i et mere
”skovdyrkningsstadium”.
Skovtyperne varierer fra lave, forblæste partier med bjergfyr til frodige og
højstammede bevoksninger med alm. ædelgran, sitkagran, skovfyr, bøg, lærk
m.fl.
Men langt størstedelen af klitplantagerne, der ved Nationalpark Thys etablering omfattede ca. 8.000 ha (ca. 1/3 af nationalparkens areal), er i dag bevokset med nåletræer, der ikke oprindeligt hører hjemme i den danske natur
– og nogle af dem, er på listen over invasive arter (fx sitkagran, contortafyr og
bjergfyr).
I skovdyrkningens æra blev der gravet mange grøfter for at øge produktionen af træ. Det har indledningsvist afvandet mange tidligere søer og vådområder, lige som det til stadighed påvirker naturen negativt ved at føre okker og
humusstoffer med sig til vandløb og søer.
Klitplantagerne er i disse år under omlægning jf. Naturstyrelsens driftsplaner
og ikke mindst den nye vision for Naturstyrelsens arealer fra januar 2022, som
i højere grad end hidtil vil sætte fokus på de tusindvis af plante-, svampe- og
dyrearter, der gennem tiden har knyttet sig til både landskabets unikke naturtyper og hinanden. Dele af de statsejede nåletræsplantager kan med fordel
konverteres til lysåben natur og dermed øge det danske areal med klitter og
klithede.
4.4.5 KULTURHISTORIE
I forbindelse med kommuneplanerne udpeger og justerer Thisted Kommune
kulturhistoriske interesseområder i kommunen, hvilket har medført 3 mindre
tilpasninger af områder ved Agger, Stenbjerg og Ove Sø samt udpegning af et
nyt område øst for Vandet Sø med bebyggelse fra jernalder, vikingetiden og
middelalderen. Thisted Kommune arbejder mod en mere detaljeret kortlægning af bevaringsværdierne i Thisted Kommune.