NPThy-Nationalparkplan-2022-2088 - Report - Side 63
5.3.3 KULTUR- OG LANDSKABSHISTORIE
Fortællingen om Nationalpark Thy er i høj grad også fortællingen om landskabets dannelse og menneskets liv i området gennem årtusinder. Således
rummer naturen i Nationalpark Thy kulturmiljøer og kulturhistoriske spor, som
skal styrkes og formidles. Landskabet i Nationalpark Thy er formet af naturen
gennem årtusinder, især har sandflugten under Den Lille Istid formet det landskab, vi ser i dag, og det landskab er påvirket af menneskets foretagsomhed.
Under sandet findes væsentlige spor efter oldtidens bosættelser og landbrug.
Siden 1700-tallet er der sket markante natur- og landskabsændringer gennem
gravning af grøfter, opdyrkning, plantning af træer i værnskov, plantager og
læhegn. Hertil kommer bl.a. etablering og flytning af gårde og huse, nedlæggelse og flytning af kirker, anlæg i forbindelse med redningsvæsnet, militarisering af landskabet under 2. verdenskrig og kystsikringen som fx områdets
fyrtårne – alle kulturhistoriske begivenheder og bygningsværker, som rummer
hver deres del af historien om, hvordan natursynet og det landskab, der nu
udgør Nationalpark Thy, har ændret sig gennem tiden.
Et af nationalparkens formål i relation til områdets kulturhistoriske udvikling
er at ændre på en del af det nuværende landskab for at genoprette naturlige økosystemer – især ved at ændre på afvandingsgrøfter, så der genskabes
naturlige vandstandsforhold, og ved at omlægge læhegn og plantager, hvor
træsammensætningen hovedsageligt består af eksotiske arter fra Centraleuropa og Nordamerika.
Naturfænomener og landskabet er dog ikke selvforklarende, og derfor er
det en prioriteret indsats for nationalparken, at gennemgribende ændringer af
landskabet foretages med respekt for landskabs- og kulturhistoriske spor og
følges tæt af en formidling, der tydeliggør baggrundene for – og gevinsterne
ved – landskabsforandringerne. Derudover skal der i naturprojekterne tages
hensyn til særligt værdifulde kulturhistoriske spor.
Landskabsdannelsen er især tydelig for det blotte øje på de stejle stenalderskrænter og den tidlige menneskelige påvirkning i form af de mange gravhøje.
En del af disse er i dag skjult af tilplantning og ikke længere synlige landskabselementer. Under hensyntagen til særlig biodiversitet tilknyttet især dele af
kalkskrænterne, gøres disse elementer i højere grad synlige gennem rydninger.
Rydningerne kan også være med til at skabe bedre vilkår for den biodiversitet, der er tilknyttet lysninger og skovbryn. Som følge af dette lægges der i
den stedbundne formidling i højere grad vægt på landskabsformationerne, de
kulturhistoriske naturforandringer som grøfteanlæg mv. og de nutidige landskabsforandringer som følge af naturprojekter.
NATI O NALPAR KPLAN 2 0 2 2 - 2 0 2 8
63