NPThy-Nationalparkplan-2022-2088 - Report - Side 9
2. SAMMENFATNING
Nationalparkplanen er bestyrelsen for Nationalpark Thys målsætninger for arbejdet i perioden 2022-2028. I planen er der sket en prioritering af indsatser,
bestyrelsen ønsker at arbejde med, for at Nationalpark Thy på sigt kan indfri
målsætningerne i bekendtgørelsen for Nationalpark Thy.
Nationalpark Thy har i den anden planperiode fra 2016-2022 arbejdet for at
skabe bedre sammenhæng; bedre sammenhæng mellem de mest værdifulde
naturområder, bedre sammenhæng mellem de værdier der knytter sig til forskellige interesser i området, bedre sammenhæng mellem kommunikation og
oplevelser og bedre sammenhæng mellem mennesker og naturen, jf. Nationalparkplan 2016-2022.
Det er især kommet til udtryk dels gennem paraplyprojektet ”Trædesten til
naturen”, hvor grundstenene for sammenhæng mellem kommunikation, oplevelser, mennesker og naturen er skabt, og dels gennem samarbejdet med
private lodsejere og bidragydere, hvor der på mange forskellige måder arbejdes for at skabe mere og bedre natur (eller forudsætningerne herfor gennem
forundersøgelser).
Nationalpark Thy har gjort sig erfaring med og opbygget stærke kompetencer inden for naturgenopretning på privatejede arealer, infrastruktur og faciliteter samt formidling og kommunikation gennem bl.a. etablering af besøgscentre, samt involvering af frivillige kræfter i nationalparkens drift og udvikling.
Disse kerneområder udgør grundstenene i den kommende nationalparkplan,
der bygges op omkring to søjler: Vildere natur og Bæredygtig udvikling, samt
en række indsatser, der går på tværs af de to søjler.
1)
Vildere natur. Indsatser som understøtter udviklingen af naturen jf.
Nationalpark Thys formål 1 og 2.
2)
Bæredygtig udvikling. Indsatser som understøtter rammerne for at
kunne levere storslåede oplevelser og forståelse af naturen samt udvikling i lokalområdet, uden at der sker unødig færdsel i og forstyrrelse af
den særligt sårbare natur, jf. nationalparkens formål 3, 4, 5 og 6.
3)
Tværgående indsatser, som i sin helhed understøtter, at naturen og
udviklingen i området sker i samhørighed, og som understøtter alle nationalparkens formål.
VILDERE NATUR
BÆREDYGTIG UDVIKLING
1.1 Naturlig vandbalance
2.1 Faciliteter og tilgængelighed
1.2 Sammenhængende klitnatur
2.2 Uddannelse og undervisning
1.3 Biodiversitet i skovene
2.3 Naturvejledning og formidling
1.4 Naturlig forandring og
variation i landskabet
2.4 Erhvervsliv og turisme
TVÆRGÅENDE INDSATSER
3.1 Netværk af frivillige
3.2 Zonering og adfærd
3.3 Kultur- og landskabshistorie
3.4 Kommunikation
3.5 Forskning og monitering
NATI O NALPAR KPLAN 2 0 2 2 - 2 0 2 8
9