S.E.J.Folder 040322 - Flipbook - Side 10
60erne & 70erne
G
ennem årene har der været mange medarbejdere tilknyttet værkstedet.
Salget stod Johannes selv for, men hvad angik reparationer og service, var det især Aage Møller Horsted, der varetog
opgaverne.
”Møller” som han blev kaldt, kom i lære som 15 årig og blev den trofaste
og solide støtte gennem hele sit arbejdsliv. Han varetog ledelsen af
værkstedet og var en vellidt og kompetent person, der med sin livslange
ansættelse næsten blev synonym med virksomheden.
Ligeledes dannede værkstedet rammer for uddannelse af mange
mekanikere. Ofte lokale unge mennesker, der ønskede sig en
mekanikeruddannelse. Flere forblev efter udstået læretid og fortsatte
i årene efter Svend Erik overtog forretningen i 1983.
Lejligheden på 1. sal var samtidig en vigtig en del af forretningen. Her havde datteren Tove sin arbejdsplads ved
spisebordet, mens Hilma regerede i det lille køkken og også sørgede for mad til de mekanikere, der boede i de små
værelser på loftet på 2. sal samt kaffe til kunderne, når Johannes tog dem med op i ”privaten”.
Gennem årene blev der opkøbt tilliggende jordarealer på Vinkelvej, ligesom ejendommen på Falkevej 35 blev købt.
Johannes havde mange planer for udvidelse af forretningen.
Desværre kunne han ikke altid forfølge sine drømme, da han i sin travle hverdag ikke kunne overskue de nye udfordringer, som branchen stod overfor, specielt gennem 70erne.
Falkevej 35 blev solgt fra igen, men er i dag erhvervet af 3. generation. Bygningerne er revet ned, og der er gjort
plads til klargøring og udstilling.
På et tidspunkt var der over 12 ansatte, og der var liv og lys både tidligt
og sent! En arbejdsuge på 37 timer var ikke noget, man hængte sig i, man
blev til opgaverne var færdiggjort, så kunden kunne blive kørende, hvad enten det var på en traktor eller i en bil.
De store og tunge opgaver bestod i rustarbejde, afdrejning af tromler og skiver på bremser, reparationer af bladfjedre, motorer, styretøj, gearkasser, koblinger m.v.
Man gik manuelt til værks med fejlfinding og udbedring, hvorimod man i dag, hvor bilerne for en stor del består af
elektroniske komponenter, bruger computere til test og fejlfinding.
Samtidig er de tunge – og ofte miljøskadelige opgaver helt væk - da man bruger andre metoder og udskifter dele
fremfor reparerer.
På den administrative side var der ansat en fuldtids bogholder, der med assistance af Johannes’ og Hilma’s ældste
datter Tove tog sig af papirarbejdet.
Johannes og bogholderen deltes om pladsen i det lille kontor, der lå umiddelbart op til værkstedet.
Her blev mange handler indgået, og dagligdagen blev diskuteret, mens der blev røget cigaretter og cerutter i stor stil.
Det generede ingen dengang hverken kunder eller medarbejdere!
Foto fra cirka midt 1950