SFCR-rapport 2022 IPF godkendt 7. marts 2023 - Flipbook - Side 13
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
RAPPORT OM SOLVENS OG FINANSIEL SITUATION
B. 4 Internt kontrolsystem
Industriens Pension har vedtaget en politik for
intern kontrol, hvorefter der er etableret et effektivt internt kontrolsystem, der sikrer overholdelse af love og regler, herunder de delegationer og grænser bestyrelsen har vedtaget.
Hele koncernen rapporterer systematisk om fejlhændelser, og rapporteringen bruges blandt andet til at vurdere, om de etablerede kontroller er
tilstrækkeligt effektive.
Kontrollerne i det interne kontrolsystem er beskrevet i forretningsgange, herunder hvem der
har ansvaret for at gennemføre dem, og hvordan
resultaterne skal dokumenteres og rapporteres.
På særligt centrale områder er der fast rapportering til ledelsen om resultatet af kontrollerne. Det
gælder fx overholdelse af investeringsrammer
og råderum.
Compliancefunktion
Industriens Pension har vedtaget en politik for
compliance, hvorefter der er etableret en compliancefunktion, der løbende vurderer, om Industriens Pension i tilstrækkelig grad har procedurer og metoder til at sikre overholdelse af såvel
interne som eksterne regler.
Compliancefunktionen rådgiver også bestyrelsen og ledelsen om overholdelse af den finansielle lovgivning, vurderer konsekvenser af lovændringer samt identificerer og vurderer risici
for manglende overholdelse af den finansielle
lovgivning, markedsstandarder eller interne regelsæt.
Compliancefunktionen foretager kontrol af de
relevante områder i forhold til områdets eksponering mod compliancerisici og efter planen i
compliancerapporten.
Compliancefunktionen gennemgår løbende alle
relevante forretningsområder i koncernen og
kontrollerer i den forbindelse, om der er fastsat
tilstrækkelige interne kontroller, og om der er
dokumentation for, at kontrollerne er udført.
Den complianceansvarliges konklusion for 2022
er, at kontrolsystemet de fleste steder i virksomheden er passende. Compliancefunktionen har
dog i 2022 haft anledning til væsentlige bemærkninger om kontrolsystemet vedrørende
ansvarlige investeringer. Det er forventningen,
at de væsentligste mangler kan afhjælpes i løbet
2023.
Der er løbende skriftlig rapportering til ledelsen
om aktiviteter og fund, og funktionen rapporterer én gang om året til revisionsudvalget og bestyrelsen. Direktionen sikrer, at den complianceansvarlige i nødvendigt omfang kan rette henvendelse og rapportere direkte til bestyrelsen
uafhængigt af direktionen, og at den comlianceansvarlige kan give udtryk for betænkeligheder
og advare bestyrelsen i de tilfælde, hvor det findes nødvendigt. Desuden er direktionen ikke til
stede på bestyrelses- og revisionsudvalgsmøderne ved den complianceansvarliges årlige afrapportering.
B. 5 Intern auditfunktion
Industriens Pension har vedtaget en politik for
intern auditfunktion, hvorefter der er etableret
en intern auditfunktion, der vurderer, om det interne kontrolsystem samt ledelsen og styringen
af Industriens Pension er hensigtsmæssig og betryggende.
B. LEDELSESSYSTEM
Den interne auditfunktion varetages af intern revision med den interne revisionschef som ansvarlig nøgleperson.
Som følge af, at den interne audit varetages af
intern revision, er bestemmelserne i revisionsbekendtgørelsen tillige gældende for den interne auditfunktion, herunder bestemmelser om
uafhængighed.
Den interne auditfunktions uafhængighed er sikret ved, at funktionen varetages af den interne
revisionschef, der er ansat direkte af bestyrelsen
og refererer direkte til bestyrelsesformanden.
Den interne audit har i 2022 ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger.
B. 6 Aktuarfunktion
Aktuarfunktionen, som den ansvarshavende aktuar er ansvarlig for, varetages af medarbejdere
i aktuariatet, der har kendskab til aktuarvidenskab og finansmatematik. Den ansvarlige for aktuarfunktionen koordinerer beregningen af de
forsikringsmæssige hensættelser og sikrer, at
aktuarfunktionens opgaver udføres betryggende.
Aktuarfunktionen sikrer, at metoder, underliggende modeller og antagelser, der anvendes
ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende. Herudover vurderer aktuarfunktionen, om de data, der benyttes
til opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, er af den nødvendige og tilstrækkelige
kvalitet og sammenligner bedste skøn med de
hidtidige erfaringer.
På baggrund af arbejdet i aktuarfunktionen er
det i 2022 vurderingen, at de forsikringsmæssige hensættelser er troværdige og fyldestgørende.
Aktuarfunktionen har udtalt sig om tegningspolitikken og fundet, at det veldefinerede forretningsgrundlag og ordningens indretning begrænser selskabets risici, og med det kollektive
element samtidig skaber en pensionsordning,
som er både solidarisk, rimelig og betryggende
for medlemmerne.
Aktuarfunktionen har vurderet, at genforsikringsniveauet er betryggende, og at det er rimeligt og forsvarligt for både selskab og medlemmer, at der ikke er etableret en genforsikringsdækning. Bestyrelsen har godkendt, at der ikke
genforsikres.
Endelig har aktuarfunktionen bidraget til risikosystemet med både viden og beregninger.
Der er løbende skriftlig rapportering til ledelsen
om aktiviteter og fund, og aktuarfunktionen rapporterer én gang om året til revisionsudvalget
og bestyrelsen. Direktionen sikrer, at den ansvarlige for aktuarfunktionen i nødvendigt omfang kan rette henvendelse og rapportere direkte til bestyrelsen, uafhængigt af direktionen,
og kan give udtryk for betænkeligheder og advare bestyrelsen i de tilfælde, hvor det findes
nødvendigt. Desuden er direktionen ikke til
stede på bestyrelses- og revisionsudvalgsmøderne ved den ansvarliges årlige afrapportering.
B. 7 Outsourcing
Bestyrelsen i Industriens Pension har fastsat retningslinjer for outsourcing, der revideres efter
behov og mindst én gang om året.
13