SFCR rapport 2020 IPH godkendt 2. mart 2021 - Flipbook - Side 11
INDUSTRIPENSION HOLDING A/S
RAPPORT OM SOLVENS OG FINANSIEL SITUATION
Ledelsen har udarbejdet funktionsbeskrivelser
for de fire personer, der er udnævnt til ansvarlige for hver af de fire funktioner. Ledelsen har
endvidere udarbejdet en medarbejderpolitik for
egnethed og hæderlighedskrav, der gælder for
Industriens Pensions nøglepersoner, herunder
de ansvarlige for de fire funktioner.
Aflønningspolitik
Der må i Industriens Pension kun indgås lønaftaler og aftaler om pension, der overholder §§ 1824 i bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019 om
lønpolitik mv., og som:
•
er i overensstemmelse med den til enhver tid
af bestyrelsen vedtagne forretningsmodel/strategi.
•
harmonerer med principperne om beskyttelse af medlemmerne i Industriens Pension.
•
sikrer, at Industriens Pension ikke forpligter
sig til at udbetale variabel løn, som kan udhule Industriens Pensions mulighed for at
styrke sit kapitalgrundlag.
•
sikrer, at der ikke indgås lønaftaler med variabel aflønning med bestyrelsen eller direktionen.
•
sikrer, at lønaftaler for øvrige ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Industriens Pensions risikoprofil, ikke indeholder variable løndele i et omfang, som tilskynder til
øget risikotagning.
Kontrollen af lønpolitikken for IndustriPension
Holding A/S foretages årligt af aflønningsudvalget og er senest forelagt bestyrelsen på mødet i
marts 2021. Kontrollen havde ikke givet anledning til bemærkninger og blev taget til efterretning af bestyrelsen.
Der er ikke foretaget eller bevilget eksponeringer mod eller taget sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer eller direktører samt virksomheder, hvori disse er direkte eller indirekte besiddere af kvalificeret andel, jf. lov om finansiel
virksomhed § 78.
Ledelsessystemet
Koncernens risici er dækket af Industriens Pensionsforsikrings risiko- og ledelseshåndtering.
Bestyrelsen i Industriens Pension har senest på
mødet i marts 2021 godkendt notatet ”Ledelse
og styring af Industriens Pension”, der bl.a. beskriver, hvordan direktionen varetager sine opgaver og sit ansvar, samt hvordan organisationen og ansvarsfordelingen er i koncernen.
B. 2 Egnethedskrav og hæderlighedskrav
Personalepolitik for egnetheds- og hæderlighedskrav angiver, at nøglepersoner:
•
skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring.
•
ikke må være eller blive pålagt et strafansvar
for overtrædelse af lovgivning, der ikke er
foreneligt med stillingen.
•
ikke må være eller have været under konkursbegæring eller gældssanering.
•
ikke må påføre eller have påført Industriens
Pension tab eller risiko for tab på grund af
egen økonomiske situation.
•
ikke må udvise eller have udvist en adfærd,
hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke kan varetage stillingen på en forsvarlig måde.
B. LEDELSESSYSTEM
•
er forpligtet til at underrette den administrerende direktør, hvis der er indtruffet forhold,
der giver anledning til tvivl om, hvorvidt vedkommende lever op til kravene om egnethed
og hæderlighed.
De faglige krav fremgår enten af stillingsprofiler
eller af funktionsbeskrivelser afhængig af arten
af nøgleperson.
De berørte medarbejdere erklærer minimum årligt, at de fortsat opfylder alle krav og overholder
alle forpligtelser.
Direktionen indberetter og fremlægger information til Finanstilsynet vedrørende nyudnævnte
nøglepersoner eller ved ændringer i forholdene
for tidligere indberettede nøglepersoner, der er
nødvendig for at vurdere egnetheden og hæderligheden for disse personer.
B. 3 Risikostyringssystemer, herunder
vurderingen af egen risiko og solvens
Industriens Pension har etableret et effektivt risikostyringssystem med en klar struktur, der er
velintegreret i organisationen og i de beslutningsprocesser, der er gældende.
Der er udpeget en ansvarlig for risikostyringsfunktionen, som bl.a. også involveres i forbindelse med udvikling og godkendelse af nye produkter samt vurdering af nye investeringstiltag.
Pr. 1. oktober er chefen for afdelingen Risiko udpeget som ansvarlig for risikostyringsfunktionen.
Risikostyringsfunktion
Risikostyringsfunktionen planlægger risikoarbejdet, faciliterer arbejdet omkring risiko og solvens og udarbejder løbende rapportering på risikoområdet med inddragelse af relevante afdelinger i organisationen. Det er essentielt for Industriens Pension, at det praktiske arbejde med
at gennemføre styringen af de enkelte risici er
forankret hos de ansvarlige i de enkelte afdelinger. De enkelte afdelingschefer har et ansvar for
løbende at identificere nye risici samt sikre, at
disse også afdækkes med passende kontroller.
Risikostyringsfunktionen består af økonomichefen, den ansvarshavende aktuar og chefen for
risikoafdelingen, som er ansvarlig for funktionen.
Der afholdes løbende møder, hvor blandt andet
indtrufne operationelle hændelser samt eventuelle nye risici gennemgås, og relevante risikoemner diskuteres. Ledelsen orienteres om indholdet af disse møder.
Organisationsstrukturen sikrer betryggende
funktionsadskillelse under hensyn til organisationens størrelse. Organiseringen sikrer samtidig,
at virksomheden er opdelt i enheder med klart
definerede arbejdsopgaver, herunder at medarbejderne har klare beføjelser, ansvarsområder
og referencelinjer.
Som en del af risikostyringssystemet er der etableret en risikostyringsfunktion, hvis overordnede
ansvar er at have det samlede overblik over Industriens Pensions risici og bistå direktionen
med at sikre risikostyringssystemets effektivitet.
11