SFCR rapport 2020 IPH godkendt 2. mart 2021 - Flipbook - Side 3
INDUSTRIPENSION HOLDING A/S
RAPPORT OM SOLVENS OG FINANSIEL SITUATION
Sammendrag
Formålet med denne rapport er at give en uddybende redegørelse om de forhold, der har betydning for IndustriPension Holding A/S’ risikostyring samt selskabets solvens og finansielle situation.
Investeringsresultatet blev på 9,7 mia. kr. i 2020
efter omkostninger og før skat. Det svarer til et
samlet investeringsafkast for året på 5,1 pct. Året
endte med positivt afkast trods stor prisvolatilitet
i forbindelse med udbruddet af COVID-19.
Indholdet af rapporten er fastlagt i Solvens IIreglerne og skal omfatte en beskrivelse af følgende forhold:
Solvenskapitalkravet udgør ultimo 2020 i alt
2.549 mio. kr. mod 3.117 mio. kr. året før. Faldet
skyldes primært en større tabsabsorbering som
følge af, at der nu anvendes buffer i syge- og
ulykkesforsikring. Endvidere er markedsrisikoen
faldet. Solvensdækningen var igennem hele
året på et betryggende niveau.
A. Virksomhed og resultater
B. Ledelsessystem
C. Risikoprofil
D. Værdiansættelse til solvensformål
E. Kapitalforvaltning
Industriens Pension omfatter IndustriPension
Holding A/S, Industriens Pensionsforsikring A/S
med tilhørende datterselskaber og Industriens
Pension Service A/S. Koncernen varetager administrationen og driften af den arbejdsmarkedspension, som er aftalt ved overenskomster
på industriens område.
Koncernens samlede aktiver udgør ved udgangen af 2020 i alt 206 mia. kr. Balancen er i året
steget med 12 mia. kr.
Set i forhold til koncernens samlede aktivsum er
solvenskapitalkravet lavt. Det skyldes, at langt
størstedelen af medlemmerne har et markedsrenteprodukt, hvor de selv bærer risikoen for eksempelvis negative udsving på de finansielle
markeder.
SAMMENDRAG
Industriens Pension arbejder aktivt med risikostyring, og det centrale heri er at sikre, at alle betydelige risici løbende identificeres, kvantificeres, vurderes, styres og rapporteres. Fokus er at
vurdere de mulige konsekvenser af koncernens
risici både i forhold til koncernens kapital og i
forhold til den risiko, medlemmerne i markedsrenteproduktet har. Markedsrenteproduktet er
blandt andet derfor etableret som et livscyklusprodukt, hvor medlemmernes risiko aftrappes i
takt med, at de bliver ældre.
De forsikringsmæssige hensættelser til solvensbrug opgøres ikke i fuldt omfang efter metoderne i Solvens II, da de ikke er baseret på stokastik. Finanstilsynet har påbudt, at dette skal
være på plads inden udgangen af 2022. Det forventes ikke at have en væsentlig påvirkning på
størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
Nøglepersonerne for compliance, intern audit
og risikostyring i Industriens Pensionsforsikring
A/S er pr. den 1. oktober 2020 også ansat som
nøglepersoner i IndustriPension Holding A/S.
Industriens Pension forventer også fremover at
være en veldreven og velkonsolideret koncern,
der kan opretholde et lavt omkostningsniveau
og levere afkast til medlemmerne, der som minimum opretholder midlernes realværdi.
Koncernens samlede kapitalgrundlag udgør ultimo 2020 i alt 10.164 mio. kr., hvoraf 8.168 mio.
kr. er anerkendt til dækning af solvenskapitalkravet. Solvensdækningen, der er forholdet mellem det aktuelle kapitalgrundlag og den kapital,
der er krævet i henhold til lovgivningen, udgør
320 pct. ved udgangen af 2020.
3