DL Onlinemagasin A4 web - Flipbook - Side 14
GASTRONOMI
gastronomi
VERDENSKENDT
Limfjordslandet er andet end bjergtagende natur. Det er
også traditionsrige kroer, gourmetrestauranter og eksklusive
råvarer direkte fra både fjord og jord. Limfjordslandet er
Nordens spisekammer og Danmarks skaldyrscentrum.
Området er verdenskendt for sine limfjordsøsters
med deres særlige runde form og bløde smag uden
sammenligning, for slet ikke at tale om Limfjordens
sort hummer. Du kan komme på skaldyrssafari og
høste dine egne muslinger eller østers og tilberede
dem på stranden, eller du kan nyde dem tilberedte
i en af de utallige restauranter i vandkanten, bl.a.
Limfjordens Hus i Glyngøre, Sallingsund Færgekro
og Tambohus Kro & Badehotel. Hvis du går efter en
14
hardcore østersoplevelse, så slå et smut forbi og få
dem serveret rå i Østersbaren i Glyngøre, hvor du
også kan nyde et iskoldt glas Oyster Stout fra Fur
Bryghus.
Man kan genkende en limfjordsøsters ved, at den
er flad og næsten cirkelformet. En god størrelse på
en spiseklar østers er, når den er 8-10 cm og vejer
mellem 60-150 gram. Det tager den ca. 3-5 år at nå
den størrelse.