DL Onlinemagasin A4 web - Flipbook - Side 40
DEST INAT ION L I M F JOR DEN
BYVANDRING
Gå på opdagelse i byerne. Der venter dig noget nyt
rundt om hvert gadehjørne. Vores tre hovedbyer Skive,
Struer og Nykøbing er alle hyggelige havnebyer, der
bærer præg af kunst og kultur – også ude i det fri.
Men man skal kende vejen hen til de små perler og
oplevelser. Lad os guide dig hen til de centrale steder,
men søg endelig også inspiration selv. Vi kan slet ikke
få alle de mange oplevelser med her.
Skive
Skive er rig på musik og kultur. Mange af vores
nationale musikstjerner er vokset op her i
byen, bl.a. Mads Langer, Carpark Norths Søren
Balsner, Dúné og Superheroes. Skibonitterne
har derfor en stor kulturel stolthed, ikke mindst
omkring den årlige Skive Festival. Men kunsten
ser du allerede, inden du kommer til midtbyen.
De 11 skulpturer i rundkørslerne tegnet af Jacob
Jensen byder dig velkommen på din videre
færd. Stil bilen i midtbyen, og gå op opdagelse
ved de to kirker og det gamle rådhus, hvor du
også omkring hjørnet kan se en vaskeægte
guldbar. Videre anbefaler vi Blue Walk, som er
et kunstnerisk stisystem, der leder dig fra byen
og ned til havnen. Slå et smut forbi smukke
Krabbesholm Skov på vejen, og gå igennem
Krabbesholm Højskole, inden du når til vandet.
40