BS kategori 1 - Flipbook - Side 1
Kort og godt om Behandlingsskolernes
Tilbud til børn og unge
inden for kategori 1
Dette er et specialtilbud for børn og unge med psykiske
problematikker. Tilbuddet bygger på et tæt samspil mellem undervisning, miljøterapi, psykologisk behandling og
opfølgning på eventuelle somatiske problematikker.
Målet med indsatsen er at udvikle eleverne fagligt, personligt og socialt for at skabe mulighed for, at den enkelte elev
får et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv. Vi arbejder
henimod, at vores elever kan sluses tilbage i den almene
skole. For elever i 9. og 10. klasse er målet, at de gennemfører alle folkeskolens prøver.
Undervisning i små fællesskaber
med plads til individuelle behov
Eleverne undervises i mindre klasser typisk højst 12 elever.
Klasserne er sammensat af jævnaldrende elever, der har lignende pædagogiske og undervisningsmæssige behov.
HØJ NORMERING
• Lærere og pædagoger: 1:3
Samlingspunktet for undervisningen er klassens fælles bord.
Derudover har alle elever deres egen individuelle plads med
egen pc i klasselokalet. Ved behov for ro eller individuelt
arbejde benytter eleverne disse afskærmede pladser. Vi har
en høj normering af medarbejdere, som alle har stor erfaring med elevernes problematikker.
Vores elever modtager undervisning i fuldt timetal og fuld
fagrække af linjefagsuddannede lærere. Vi tilrettelægger
og gennemfører undervisningen ud fra en målfokuseret
didaktik på baggrund af den enkelte elevs potentiale, og vi
anvender tilpassede læringsstrategier. Hvis en elev stagnerer eller har særlige faglige udfordringer, inddrager vi vores
pædagogiske læringscenter, hvor eleven kan blive screenet
og testet fagligt.
• Psykologer: 1:30
ORDNEDE FORHOLD FOR MEDARBEJDERE
Vores lærere og pædagoger er faguddannede.
De arbejder under organiserede forhold, og
Behandlingsskolerne har indgået overenskomst
med både Danmarks Lærerforening (DLF) og
Socialpædagogernes Landsforbund (SL).
Målet er altid, at vores elever på sigt kan indgå og trives i
den almene folkeskole. Hvis en elev går på vores 9. eller 10.
klassetrin, er målet, at eleven afslutter sin skolegang med
folkeskolens afgangsprøve i alle fag.
Skoleåret 21/22