Jul i Viborg Avis 2023 - Flipbook - Side 35
HVERT ÅR STØTTER LOKALE VIRKSOMHEDER JUL I VIBORG,
OG UDEN DEM VILLE OPLEVELSERNE IKKE VÆRE DE SAMME.
TUSIND TAK TIL ALLE, DER ER MED TIL AT GØRE EN FORSKEL. VI ER TAKNEMMELIGE FOR HVERT ET BIDRAG.
ENERGI VIBORG
STØTTER JUL I VIBORG
Det lokale multiforsyningsselsskab Energi Viborg støtter aktivt op om Jul
i Viborg. De sørger blandt andet for mandskab og for at opstille de store
el-tavler, hvorfra der trækkes strøm til madboder, scene og ikke mindst de
mange julelys på torvene. Og ydelsen til Jul i Viborg er helt uden beregning.
En julegave til glæde for alle besøgende.
Strømmen til bl.a. lys og boder kommer primært fra transformerstationen,
der er placeret lige under Nytorv. Den blev etableret i forbindelse med
renoveringen af Nytorv i 2016. Transformerstationen sikrer nu, at elnettet
uden problemer kan klare alle de store arrangementer på Nytorv, uden at
lysstyrken går ned hjemme i stuerne. De mange julelys sluger nu ikke de
store mængder strøm, da det er energibesparende LED-lys, fortæller Energi
Viborg.
Energi Viborg A/S er et lokalt forankret multiforsyningsselskab, der sikrer
en stabil og effektiv forsyning af strøm og drikkevand samt miljøbevidst
håndtering af spildevand.
Adm. Direktør Mette Urup bakker gerne op om Jul i Viborg ved at sende
strøm til torvene i byen og boderne på julemarkedet under Skylineren på
Nytorv.
”Som lokalt forsyningsselskab er vi glade for at få muligheden for at bakke
op om lokalsamfundet. Vi ser en stor værdi i at bidrage til gode, lokale
initiativer som Jul i Viborg, der er til glæde for både børn og voksne i hele
Viborg Kommune”, fortæller Mette Urup, der slutter med at ønske alle julegæsterne i Viborg en glædelig jul.
JUL I VIBORG
SVANERENT GØR
DET MULIGT
Julen er over os, og det betyder, at Viborg igen har slået
dørene op til Danmarks eneste Nisseskole i kælderen
under Nytorv 3. På skolen uddannes børnene til “Nissehjælper af 1 grad” og lærer om Viborgs nisseklaner.
Igen i år er det Viborg-firmaet Svanerent, der er med
til at skabe de optimale rammer, der lokker nisserne
frem på Nisseskolen. Svanerent begyndte i sin tid som
rengøringsfirma, og i dag har Svanerent udviklet sig til
facility management, der kan stå for meget mere end at
gøre rent i virksomhederne. Og indehaver Dan Bjerregaard var ikke i tvivl, da nissernes bedste venner i Viborg
bad ham være med.
”Nisseskolen er en fantastisk oplevelse for børnene. Jeg
har selv haft et barn med på Nisseskole, og at opleve den
glæde, det giver børnene, er med til at bringe minder tilbage fra dengang, vi selv var børn,” siger Dan Bjerregaard.
Han fortæller, at Svanerent har valgt at bakke op om Jul i
Viborg, fordi det er en fantastisk event, der går rigtigt godt
i spænd med Svanerents værdier. Virksomheden vil gerne
tage ansvar – også for sit lokalområde – og med Jul i
Viborg kan man være med til at give noget tilbage til byen.
35