HR-regnskab 2023 - Flipbook - Page 11
HR-regnskab 2023
Definition og metode
Datagrundlag:
Kommunens lønsystem, Silkeborg Data (SD)
Kommunens arbejdsskadesystem, SafetyNet
Kommunernes og regionernes Løndatakontor (KRL)
Arbejdstilsynets database
Begreber:
Ansatte refererer til antallet af personer, som har et ansættelsesforhold i Aabenraa Kommune
som månedslønnet. Antal ansatte omfatter fuldtidsansatte, deltidsansatte samt ansatte på ordinære og særlige vilkår.
Årsværk refererer til beskæftigelsesgraden. 1 fuldtidsstilling svarer til en normtid på 1924 timer
pr. år eller en beskæftigelsesgrad på 1. Det samlede antal årsværk opgøres på baggrund af den
summerede beskæftigelsesgrad.
Anciennitet opgøres på baggrund af ansættelsesdato.
Personaleomsætning dækker over, hvor stor en andel af kommunens ansatte, der er fratrådt i
løbet af året. Personaleomsætningen er en indikator for udskiftningen af ansatte på arbejdspladserne i Aabenraa Kommune og graden af fastholdelse.
Sygefravær i denne rapport omfatter fraværsårsagerne; Sygedage (lønart 790), Nedsat tjenestetid/delvis syg (lønart 526), Arbejdsskade (lønart 590), Delvis arbejdsskade (lønart 524), § 56 sygdom (lønart 525) og Delvis § 56 sygdom (lønart 522).
Benchmark:
Aabenraa Kommune bliver i denne rapport sammenlignet med henholdsvis to grupper af kommuner: de sønderjyske kommuner og omegnskommunerne. Førstnævnte dækker over de tre
øvrige kommuner i Sønderjylland: Sønderborg, Haderslev og Tønder. Omegnskommuner dækker over kommunerne: Sønderborg, Haderslev, Tønder, Esbjerg, Vejen og Kolding.
Afgrænsning:
Byråds- og Direktionssekretariatet indgår i Stabens statistikker som følge af diskretionshensyn.
Rapporten anvender en diskretionsgrænseværdi på 5, hvorfor statistikker med 5 enheder eller
derunder i afsnittet for arbejdsskader markeres med * af hensyn til anonymitetsforpligtigelsen.
Selvejende institutioner indgår ikke i denne rapport.
Metode:
Denne rapport bygger på den deskriptive metode, der beskriver og opsummerer de indsamlede data. Deskriptiv statistik beskriver kun de indsamlede data og generaliserer ikke på baggrund af data. Rapporten bygger på data pr. 30. november det pågældende år. Denne rapports
datagrundlag kan afvige fra tidligere års HR-regnskab og andre undersøgelser, idet den anvendte metode varierer.
10