HR-regnskab 2023 - Flipbook - Page 30
Kapitel 1: Tal og Fakta
3. LEDERE
Dette afsnit præsenterer figurer og tabeller som beskriver sammensætningen blandt kommunens ledere på baggrund af lederniveau, alder, køn
og anciennitet. Antallet af ledere kan foruden organisationsændringer
også variere fra år til år som følge af vakancer.
NB: Aabenraa Kommune gik i 2022 fra tre til fire lederniveauer, hvorfor årene 2019-2021
ikke kan sammenlignes 1:1 med 2022-2023.
3.1 Antal ledere
Figur 10: Udvikling i antal ledere i perioden 2019-2023
Figuren viser, at antallet af ledere er relativt stabilt på tværs af forvaltninger og niveauer i kommunen. Antallet svinger i perioden fra 226 (højest) til 218 (lavest). Udviklingen fra år til år tyder i
højere grad på at være påvirket af vakancer end reelt op- eller nednormering i kommunen.
Figur 11: Antal ledere fordelt på niveauer5
Anskues udviklingen i antallet af ledere fordelt på lederniveau er udviklingen meget lig de overordnede tendenser. Særligt gælder det for lederniveau 1-3, at der fra 2022 til 2023 har været
marginale afvigelser, hvorfor tallene er relativt konstante. Ses der derimod på antallet af ledere
på niveau 4, er det qua overgangen fra 3 til 4 lederniveauer vanskeligt at kortlægge den reelle
udvikling over hele perioden, men udviklingen i antal ledere på niveau 4 falder fra 150 i 2022 til
143 i 2023.
5
Grundet overgangen fra 3 til 4 lederniveauer i 2022 er det alene årene 2022 og 2023 der er med i figur 11.
29