HR-regnskab 2023 - Flipbook - Page 49
HR-regnskab 2023
Definition og afgrænsning
De udvalgte analyser bygger alle på samme afgrænsning, idet analysefeltet er det samme. Begreberne fuldtid og deltid er gennemgående. Fuldtid dækker over ansatte, der er ansat på 37
timer om ugen, og deltid dækker over ansatte, der er ansat på under 37 timer om ugen. Derudover omfatter denne analyse udelukkende månedslønnet ansatte på ordinære vilkår.
Undersøgelserne er afgrænset til de to stillingskategorier social- og sundhedsassistenter
og -hjælpere. Denne afgrænsning er udvalgt på baggrund af, at det er de to stillingskategorier,
som vurderes til at have det største potentiale for at øge udbuddet af arbejdskraft i fremtiden.
Derved er ansatte, der f.eks. er uddannet sundhedsmedhjælper, sygehjælper, plejehjemsassistent, plejer, elev og social- og sundhedspersonale uden en social- og sundhedsfaglig grunduddannelse, ikke omfattet af denne analyse. På samme baggrund er der lavet en afgrænsning til
Aabenraa Kommunes seniorområde (medmindre andet er oplyst) – specifikt Hjemmeplejen og
Plejehjem, hvilke i 2023 har mere end 80 pct. af alle social- og sundhedsassistenter og -hjælpere
i kommunen ansat.
Matrix
I de kommende afsnit vil der forekomme et kort resumé af de udvalgte analyser, med en tilhørende matrix, der indeholder nøgletal og udviklingstendenser fra den respektive undersøgelse.
Formålet er at give læseren et overblik over, hvilke analysefelter der er blevet undersøgt samt
de væsentligste fund. I matrixen anvendes to kolonner, henholdsvis "Kontekst" og "Udvalgte
fund” fra undersøgelsen", som netop refererer til analysefeltet og udvalgte fund/tendenser fra
den respektive analyse.
48