HR-regnskab 2023 - Flipbook - Page 50
Kapitel 2: Analyser gennemført i 2023
Resumé af delanalysen Udviklingen i deltidsansatte SOSU’ers normtid og merarbejde 2019-2023 på seniorområdet
Delanalysen havde til formål at afdække udviklingen i normtid og merarbejde hos deltidsansatte social- og sundhedsassistenter og -hjælpere (herefter SOSU’er) på seniorområdet i Aabenraa Kommune. Ydermere var delanalysen aktualiseret af den nationale dagsorden på området,
som viser, at der på landsplan var 19,6 pct. af SOSU’erne, som i 2023 var ansat på fuldtid.
Udvalgte resultater fra undersøgelsen viser:
at 12 pct. af alle SOSU’er i hele kommunen er ansat på fuldtid i 2023, hvilket er 1,1 procentpoint højere end omegnskommunerne9,
at andelen af fuldtidsansatte SOSU’er på seniorområdet er steget fra 4,0 pct. i 2019 til 8,2
pct. i 2023,
at andelen af SOSU’er med en normtid på 32-36 timer ugentlig er steget fra 31,6 pct. til
38,9 pct. svarende til 7,3 procentpoint, hvorimod andelen med en normtid på under 32
timer ugentlig er faldet med 11,5 procentpoint i perioden 2019-2023,
at 52,9 pct. af Aabenraa Kommunes SOSU’er på seniorområdet arbejder under 32 timerugentlig i 2023,
at den gennemsnitlige normtid pr. SOSU’er i 2023 var 30,8 timer ugentlig,
at SOSU’erne i gennemsnit havde 0,6 timer merarbejde om ugen pr. ansatte,
at den samlede arbejdstid (normtid + merarbejde) i 2023 i gennemsnit var på 31,4 timer
ugentlig pr. SOSU’er,
at en teknisk10 beregning tyder på et potentiale på 160.000 ekstra timer om året, svarende til 83 fuldtidsstillinger, hvis alle SOSU’er var ansat på 37 timer om ugen.
I forlængelse af ovenstående viser figurerne på de næstkommende sider hhv. udviklingen i de
ansattes gennemsnitlige normtid fordelt på 37 timer, 32-36 timer og under 32 timer i perioden
2019-2023 samt det gennemsnitlige merarbejde for deltidsansatte SOSU’er i perioden 2021-2023
på seniorområdet (Hjemmeplejen + Plejehjem).
9
Sønderborg, Haderslev, Tønder, Vejen, Kolding og Esbjerg.
En teknisk beregning er en beregning, hvor der regnes med det foreliggende uden forbehold for øvrige faktorer som
f.eks. det planlægningsmæssige eller aften/nattetimer.
10
49