Bryggeriforeningens forslag i valgkampen - Flipbook - Page 6
retursystemet, men de indsamlede flasker og dåser
sendes til genanvendelse i udlandet, fordi der ikke er
den nødvendige oparbejdningskapacitet i Danmark.
Retursystem og tilmelde ølkassen hos en
anden godkendt Kollektiv Ordning (som det vil
være tilfældet med de nuværende regler).
Derfor mister bryggerierne og tapperierne de
værdifulde materialer, som de selv har forsynet
markedet og pant- og retursystemet med og betalt
for indsamlingen af. Derfor må de i stedet købe nye
flasker og dåser, og de risikerer ikke at opfylde mål
for genanvendt materiale.
●
●
Danskerne skal have oplysning
om klimavenlige forbrugsvalg
Forbrugerne efterspørger mere information om
fødevarers klimaaftryk. Når de skal vælge fødevarer,
står de over for et hav af forskellige muligheder,
men de mangler information og vejledning om de
enkelte fødevarers klimaaftryk.
Bryggerierne og tapperierne skal kunne købe
deres egne flasker og dåser tilbage (pro rata i
forhold til den mængde, de har solgt), så de kan
genanvende emballagerne i et ”closed loop”.
●
Pant- og retursystemet (Dansk Retursystem)
skal have mere fleksible rammer, fx:
● Mulighed for at forbehandle de indsamlede
materialer (første skridt i genanvendelsen).
● Tilbyde bryggerierne at købe deres andel af de
indsamlede flasker og dåser, så de kan opfylde
mål for genanvendt materiale (tilbydes pro rata
og til markedspris).
● Mulighed for at indføre plusgebyrer. Hver
emballage skal betale sin egen omkostning
til indsamling og genanvendelse i form af et
indsamlingsgebyr, og ingen emballagetype
skal subsidiere en anden emballagetype (ingen
krydssubsidiering). For yderligere at fremme
valg af emballager, der har en høj værdi i
genanvendelsen (”design for recycling”), skal
det være muligt at føre en eventuel positiv
værdi tilbage til den emballagetype, der
er årsag til den positive værdi, i form af et
”plusgebyr”. På den måde bliver en emballages
negative eller positive værdi i genanvendelsen
overført til de gebyrer, som producenten skal
betale eller have udbetalt for at have valgt
emballagen (producentansvar).
● Kunne varetage flere opgaver ifm. med
bryggeriernes producentansvar for emballage,
så bryggerierne har én platform til at løfte sit
producentansvar. Fx at et bryggeri kan løfte sit
producentansvar for både ølflasken, ølkassen
og fustagen via Dansk Retursystem i stedet
for at skulle tilmelde ølflasken hos Dansk
●
Fødevareministeriet skal informere bredt
om de forskellige fødevarers klimaaftryk, og
hvad aftrykket kan falde med ved at skifte
varekategori. For det kræver et langt og sejt træk
at få forbrugerne til at ændre adfærd og skifte
én vare ud med en anden vare i en helt anden
varekategori, der har et lavere klimaaftryk. Det
kan et mærke på produkterne ikke gøre.
Størst reduktion i klimaaftrykket sker inden for
samme varekategori, dvs. når forbrugeren skal
vælge én vare frem for en anden vare inden for
samme varegruppe. For at hjælpe forbrugeren
til at vælge det klimavenlige valg, foreslås det
at indføre et frivilligt dansk klimamærke på
fødevarer. Det skal være et officielt mærke, der
administreres af fødevaremyndighederne, og
det skal omfatte alle fødevarer, herunder alle
drikkevarer, og mærket skal udformes som en
enkel skala, så det er muligt for producenterne at
differentiere sig og let for forbrugerne at afkode.
Økologikontrollen skal
understøtte udbredelse af
økologien
Der er stor interesse blandt bryggerierne i Danmark
for at producere økologiske drikkevarer. Men flere
bryggerier fravælger i dag økologisk produktion med
den begrundelse, at det er for administrativt tungt.
Det betyder, at udbuddet af økologiske fødevarer til
6