NFB juni 21 - Flipbook - Page 10
Gyrup Gårdmalt laver malt af kornet
fra egne marker i Thy.
Maltfokuserede øl vinder frem
I den moderne historie
om dansk øl har malt
smagsmæssigt længe stået i
skyggen af humle. Men i takt
med at klassiske lagerøl bliver
mere populære, kommer der
flere varianter af øl med fokus
på malt.
AF CHRISTIAN ANDERSEN
Malt i øl er ikke længere et anonymt backing
band for den karismatiske forsanger, humle.
Selv om variation i øltyper og smag er og
har været centralt i den danske ølrevolution,
har humlens bitterhed og aromaer været revolutionens x-faktor. Det bedste eksempel er
den humlemættede IPA i alle dens typer og
fortolkninger.
Meget tyder dog på, at malten er godt på
vej frem fra de bageste rækker. I USA, som
plejer at gå forrest med nyheder og tendenser i øllets verden, er mikromalterier i fremmarch.
Med maltbaserede øl menes ikke øl af typen maltøl eller for den sags skyld hvidtøl,
den søde variant af maltøl, men øl hvor malt
er helt fremme i smagsbilledet.
Tendensen mod flere maltfokuserede øl
hænger også sammen med, at klassiske typer lagerøl bevæger sig fremad på scenen: Fx
10
wienerøl, pilsner, bock, dortmunder export
og helles.
Blandt de efterhånden mange nye danske
”maltøl” kan nævnes:
• Troubled Porter, Bad Seed Brewing
• Mørk Kutterøl, Løkken Bryghus
• Maibock, Jacobsen
• Bob, Dry & Bitter
• Wiener Klassik, Herslev Bryghus
• Øl Spelt, Øl Rug, Øl Havre – Thisted Bryghus i samarbejde med Gyrup Malt
• Guldøl, Krenkerup Bryggeri/Mikkeller
• Naked Gold, Anarkist
Den nye serie Godt Bryg fra Albani, fx Horsens Mørk Lagerøl og Dobbeltøl, som har
hentet inspiration fra gamle, danske øltyper,
er langt overvejende med malt i front.
I den kommende Copenhagen Beer Week,
som afvikles den 3.-11. september, er festivaløllen en wienerøl – eller en ”classic” – også
en maltfokuseret øl. Den brygges på fem forskellige bryggerier og får dermed højst sandsynligt fem forskellige smagsprofiler.
KÆLE FOR MALTEN
Bad Seed Brewing øst for Aalborg arbejder
fokuseret med at skabe øl, hvor malten træder tydeligt frem, selvom bryggeriets profil
også er at banke til humlearomaerne.
Fredrik Hector Schmidt, grundlægger og
brygger på Bad Seed Brewing, fortæller, at
han fremover vil arbejde mere og mere med
at kæle for smagen af malt.
– Selv basismalt er en stor værktøjskasse for
en brygger. Der er stor forskel på malt inden for
samme type basismalt, fx pilsnermalt, og det
må bl.a. skyldes forskelle i terroir. Tysk, engelsk
og belgisk pilsnermalt kan smage meget forskelligt. Den belgiske pilsnermalt har nærmest
aromaer af hvede, siger Fredrik Hector Schmidt.
– I ølverdenen er der en klar tendens til at
fokusere mere på maltet øl, og det hænger ikke
mindst sammen med den igangværende interesse for lagerøl, hvor malten traditionelt spiller
en stor rolle. Udviklingen af smag i øl med malt
som omdrejningspunkt står over for en interessant udvikling fremover. Måske det er de små
marginaler, jeg kan skrue på, når jeg sammensætter en maltprofil med malte fra både store
og små producenter, men jeg synes, at det har
en stor effekt i den færdige øl, fortæller Fredrik
Hector Schmidt.
For bryggeren på Bad Seed Brewing har
malt også en æstetisk dimension. Fredrik
Hector Schmidt et vild med smukke øl, og her
spiller malten en afgørende rolle for farven
og gløden.
Hans schwarzbier er først perfekt, når den
har det rette rubinrøde skær, og det kræver
fingerspitzgefühl at dosere malten derefter.
FLYDENDE BRØD FRA LØKKEN
Kent Boalth, brygmester på Løkken Bryghus, er også blevet tiltagende interesseret
i maltens rolle. Kornet til sin pilsnermalt får
han fra gården Lophaven tæt på bryghuset,
Nyt fra Bryggeriforeningen