NFB juni 21 - Flipbook - Page 6
Økologisk specialøl til hr. og fru
Danmark
Preben Buur (tv) og Kurt
Rønne (midt) har været
frivillige siden starten på
Skanderborg Bryghus. Her
passer de baren sammen
med Søren Hansen (th).
Skanderborg Bryghus har
kapacitet til at blive Danmarks
femtestørste bryggeri, men
har ikke glemt sit hobbyudgangspunkt og får hjælp fra
100 frivillige øl-elskere
Solide borde/bænke-sæt langs periferien af
en vindblæst p-plads i et industrikvarter i
udkanten af Skanderborg. Er der virkelig nogen, der gider sidde dér – og hvorfor?
P-pladsen ligger foran Skanderborg Bryghus, og indenfor svarer direktør Anders
Laursen klart ja på spørgsmålet. For det er
umådeligt populært at svinge forbi bryghuset, når det er fyraften på kvarterets mange
arbejdspladser. Og hvis vejret er skummelt,
kan man krybe i ly i den rummelige bar, hvor
bryghusets frivillige medarbejdere står klar
ved polerede fadølshaner.
Nogle af dem var med fra starten i 2015,
da det lykkedes for syv hobby-ølbryggere at
sælge for otte mio. kr. folkeaktier og flytte
ind i et gammelt autoværksted, hvor de tidoblede brygkapaciteten i forhold til hjemme
i garagen.
– De 100 frivillige er Skanderborg Bryghus’
sjæl. Ud over at drive baren ordner de gaveæsker, pakker kvartpaller og kører øl ud. Til gengæld optjener de fadøl, og vi holder grillaftener,
julefrokost og andre arrangementer for dem.
Min søn på 19 er også frivillig og superstolt, når
han svinger sit kort og giver vennerne en af sine
optjente øl, fortæller Anders Laursen.
YNDLINGSJULEGAVE
Inde i selve bryggeriet rejser 27 blanke ståltanke sig 7-8 meter i vejret på rad og række
forbundet med et væld af lukkede rørsystemer med lamper, der lyser skinnende grønt.
– Det er skønt legetøj, og jeg har meget få
begrænsninger. Samtidig giver de lukkede rør et
meget reduceret ilt-niveau i øllet, som derfor opleves meget friskere, siger brygmester Peter
Schrøder og ligner et barn, der fortæller om
sin yndlingsjulegave.
De syv øl-venners anlæg blev nemlig hurtigt for småt, og i 2018 skaffede ejerne – heriblandt iværksætteren Lars Kromand – 75 mio.
kr. ved en aktieudvidelse, og nu har Skanderborg
Bryghus kapacitet til at brygge fire mio. liter om
6
året, hvilket vil gøre bryghuset til Danmarks
femtestørste.
– Dér er vi ikke endnu, men vi er på vej. Vi kan
ikke leve af øl-nørder alene, men forsøger at få
hr. og fru Danmark til at drikke IPA og andre specialøl. Vi går efter det nationale detailmarked og
markedsfører os med økologisk øl til en rimelig
pris og bæredygtigt brygget, siger Anders Laursen og henviser til et særdeles klimavenligt
naboskab.
Den ene nabo, Reno Syd, sender nemlig
140 grader varm damp direkte ind til hans
brygkedler, mens den anden nabo, Skanderborg Fjernvarme, bagefter bruger overskudsvarmen til at få sin fjernvarme-temperatur til at stige med 5-10 grader. Samtidig
henter en lokal landmand masken – kornrestproduktet fra brygningen – og gærfløden, som
han fodrer sine dyr med.
Brygmester Peter Schrøder er uddannet fra Den
Skandinaviske Bryggerhøjskole og har en fortid hos
bl.a. Indslev Bryggeri og Viborg Bryghus.
NÆPPE SLUT MED INVESTERINGER
Skanderborg Bryghus stiller gerne sit imponerende bryganlæg til rådighed for mindre
bryggerier, som mangler kapacitet, og også
producenter af kildevand, cider og læskedrikke benytter sig af det skinnende stållandskab.
Trods rigeligt med kedler, rør og teknologi
er det ikke nødvendigvis slut med investeringerne:
– Vi kan ikke tappe på dåser. Endnu. Men
markedet efterspørger dåser, som både er billige og gode for øllet. Og vi tror, at hr. og fru Danmark vil vænne sig til kvalitetsøl på dåser.
Anders Laursen har været direktør for Skanderborg
Bryghus i halvandet år.
Nyt fra Bryggeriforeningen