NFB juni 21 - Flipbook - Page 7
Theis Bach Nielsen – med øgenavnet Fadølsbaronen – har travlt bag disken sådan en fredag eftermiddag.
Ølluminati kaster øllets lys over Viborg
Theis Bach Nielsen er stolt
over, at hans brewpub har gjort
fodbolddrenge til øl-aficionados
leverede de gratis mod at få lidt øl som tak, fortæller Theis, der på den måde kunne sælge
flaskeøl for 100.000 kr. om måneden, mens
baren måtte holde corona-lukket.
– Theis, er du egentlig godt klar over, at i den
tid, jeg er kommet her, har jeg betalt dig en hel
månedsløn? siger en ung fyr eftertænksomt,
da han betaler for sin Don Domingo-stout.
– Du kan få gratis flæskesvær i dag, men så
er vi også kvit, snapper Theis Bach Nielsen tilbage, men med smilende øjne.
Stort set alle gæster i brewpubben Ølluminati i Viborg denne fredag eftermiddag har
en kærlig eller kæk bemærkning til indehaver
og brygger Theis, der selv er ganske leveringsdygtig i rappe replikker.
Stamkunderne og de 2000 venner på
Theis’ Facebook-profil, hvor han optræder i
bar overkrop og med svaneformet sølvpapirshat på hovedet, har da også fået et ekstra
tæt forhold til ham i corona-tiden.
– Jeg gad ikke al bureaukratiet for at få kompensation, men heldigvis var der en flåde af frivillige biler, der kørte mine øl ud til alle de folk,
der bestilte online. Det var vildt med den opbakning, jeg oplevede. Selv fra København kom der
bestillinger, så jeg skrev ud på Facebook, om der
var nogen, der skulle til København i bil – og så
FULDEMANDSSKAK BLEV REALISERET
Nyt fra Bryggeriforeningen
Det var egentlig ikke meningen, at den nu
43-årige og dengang socialpædagog Theis
Bach Nielsen skulle være brygger, men han
fik et brygudstyr foræret af sin ven Mads
Claus Henriksen, der mest havde købt det på
grund af sin ”liderlighed for grej”, som Theis
udtrykker det.
Theis lærte sig at brygge, og en aften i
Bruxelles, som vennen var flyttet til, rodede
de sig under væsentlig indflydelse fra belgisk
bryg sig ud i at mene, at de to burde tilføre
Viborg et godt ølsted. Mads havde pengene
og Theis kompetencerne.
De to venner fuldemandssnakkede også
om konspirationsteorier, og så opstod navnet på deres ølbar, Ølluminati, som åbnede
i 2017.
– Mange aftener var her ingen efter kl. 23.
Det her er Viborg, og folk har vaner. De plejede
at drikke igennem de sædvanlige steder, fortæller Theis.
Men gæsterne havde en tendens til at
komme igen. De tog deres venner med. Og
de blev efterhånden til ud på de små timer.
FLYTTET ØLSCENEN I VIBORG
– Jeg er stolt over at kunne sige, at jeg har været med til at flytte ølscenen i Viborg. Især har
jeg opdraget fodbolddrengene, der i starten
bare ville have en pils og så videre ud i byen. Nu
skal de bare have en Mad Mads på 500 IBU, og
de hænger her hele natten, når der ikke er corona. Og jeg har ikke haft én eneste voldsepisode.
Som politiet sagde forleden: ”På en eller anden
magisk vis har du styr på dine gæster”. God karma trækker god karma til … Hej ungdomssvin. I
er meget velkomne, afbryder Theis sig selv, da
en lille flok 3.G’ere strømmer ind ad døren,
og tilbyder dem en Flat Earth Pale Ale.
Allerede nu brygger Theis 600 liter øl om
ugen ud af sin maksimale kapacitet på 800
liter.
– Jeg er ikke tynget af at være uddannet
brygger, så jeg tænker ikke i kasser og kategorier. Men alle mine øl, er nogle, jeg selv har
eksperimenteret mig frem til, og som jeg selv
har lyst til at drikke mig stiv i. Jeg laver ikke et
prangende overskud, men det er nok til, at vi
kan vokse organisk, og jeg kan få løn til at betale
mine regninger.
7