Nyt fra Bryggeriforeningen juni 2023 web - Flipbook - Page 8
Container-bryghuset i Roskildes
kunstneriske smørhul
NYT
MEDLEM
I begyndelsen arbejdede Peter Jelsted på at gøre sine øl interessante
for både specialforretninger i nabolaget og serveringssteder i København. Det kunne han godt have sparet sig. For nu drages gæster fra nær
og fjern mod Musicon Mikrobryggeri
i Roskildes kunsthjerte.
Sådan en småkold tidlig fredag eftermiddag
er der langt mellem de kuldslåede fodgængere og godt indpakkede cyklister inde mellem
skaterramperne, graffitivæggene og de nøgne,
nyplantede træer i Roskilde-bydelen Musicon.
Men åbner man glasdøren ind til tre sammenhængende, smukt sortmalede containere midt i
det hele, mødes man ikke bare af et behageligt
varmepust, men også af lyden af klirrende
glas, pulserende samtale og terningekast på
brætspil.
Musicon Mikrobryggeri er allerede halvt fyldt af
både helt unge mennesker og gæster, der ser
ud til at have mere livserfaring.
- Men bare vent. Når klokken er fem, kan man
ikke få en plads, lyder det fra ejer og brygger Peter
Jelsted, da vi sammen sætter os ved det eneste
tomme langbord.
Den tidligere IT-udvikler havde puslet med
håndbrygning nogle år, da han i 2016 lod sig
inspirere af planerne om at opføre en ny bydel,
Musicon, i Roskilde: Et eksperimenterende område med innovative bygninger, kunst, musik,
spisesteder og forretninger baseret på grønne
principper.
Næste projekt for
Peter Jelsted er at bygge
tagterrasse og udestue
oven på de containere,
der udgør Musicon
Mikrobryggeri.
Da coronaen kom, besluttede han sig for at
holde åbent så meget som overhovedet muligt.
Take-away var tilladt, så sammen med caféer
og spisesteder, som efterhånden skød op omkring mikrobryggeriet, sørgede Peter Jelsted for
borde-bænke-sæt på de store udendørs arealer
i den nye, kreative bydel.
- Inde i Roskilde var der lukket ned, så folk sad her
i fem graders frost og nød vores øl. Mange af dem
kommer her stadig, fortæller han.
Og når solen bryder frem, de nyplantede træer får
blade, og skaterne indtager ramperne, forvandles
Musicon til en menneske-magnet, så sommeren 2022 blev en rigtig god oplevelse for
bydelens mikrobryggeri.
- Jeg behøver ikke fare rundt og forsøge at få andre til at sælge mit øl, for jeg har selv brug for langt
det meste her i baren, siger Peter Jelved, der nyder
dialogen med gæsterne:
- At brygge øl i et industrikvarter ligesom andre
små bryggerier er ikke noget for mig. Jeg nyder at
have tæt forbindelse med dem, der drikker mit øl.
Det bliver bare sjovere, når jeg lige kan skrue lidt
på opskriften inde ved siden af, fordi folk synes, at
nu er IPA’en altså blevet lige bitter nok.
- Jeg så for mig, at det ville være et ideelt sted for
et mikrobryggeri med bar, siger Peter Jelsted, mens
han under sig selv en fyraftenspilsner.
Så sammen med en partner, der nu er købt ud,
byggede han med egne næver Musicon Mikrobryggeri og åbnede sin bar i 2018.
FRA BYGGEPLADS TIL MENNESKE-MAGNET
Men ud over det nyopførte rockmuseum, Ragnarock, var nabolaget én stor byggeplads, og
gæsterne lod vente på sig. Peter og partneren
prøvede derfor ihærdigt – og med en vis succes
– at få sine øl ud at leve i specialbutikker i
Roskilde og københavnske barer.
Sideløbende arrangerede Peter Jelsted koncerter, events og quizzer i sin bar, og langsomt begyndte han at lykkes med at tiltrække øl-glade
mennesker.
8
Det er de unge deltidsansatte,
der står for udsmykning af
baren og navngivning af øllene.
Nyt fra Bryggeriforeningen