Nyt fra Bryggeriforeningen juni 2023 web - Flipbook - Page 9
På vej mod cirkulært
familiebryg på gården
NYT
MEDLEM
Øl brygget på egen maltbyg med
vand fra egen brønd – gerne tilsat
humle fra egne planter. Og masken
som foder til økologiske køer på
regenerativt landbrug. Det er drømmen hos storfamilien på Kolding
Gårdbryggeri.
Det rummelige cementgulv er nyspulet, ståltankene skinner blankt, og lyset glimter ind
gennem vinduerne. Det er ikke uden stolthed,
at Signe Grønbæk viser bryggeriet frem. For
disse fysiske omgivelser er helt anderledes end
den mørke og trange container, som husede
Kolding Gårdbryggeri indtil for få dage siden.
Containeren blev lejet i oktober 2021 for at se,
om det giver mening at brygge øl på Grønbæk-familiens gård i Fynslund uden for Kolding.
Det gør det.
- Folk her i området er glade for at komme forbi
og købe vores øl. Og vi er blevet taget godt imod
af restauranter og specialforretninger i Kolding
og Fredericia, fortæller Signe, som for to år siden
overtog gården fra sin far Per Grønbæk.
Gården huser 430 kødkvæg, heraf 30 økologiske dyr, i løsdrift. Og ejendommen rummer
80 hektar konventionelt landbrug, 30 hektar
økologisk landbrug og 20 hektar skov og eng.
DRØMME PÅ VEJ TIL REALITET
Testperioden har også vist, at gårdbryggeriets
specielle arbejdsfordeling – familiekooperativet, som Signe døber det under samtalen –
fungerer helt fint. Lillesøster Nannas kæreste,
Joachim, brygger øllet; far Per leverer maltbyg;
Nanna står for design; Signes mand, René,
tager sig af bogholderi, IT og administration; og
Signe selv svæver over vandene og drømmer:
- Jeg vil gerne, at vi bliver et cirkulært bryggeri
og driver regenerativt landbrug med respekt for
biodiversitet, siger Signe.
Foreløbig kommer al Pilsner-malten fra gårdens egne marker og vandet fra gårdens brønd.
Så snart tilladelserne er i orden, vil køerne blive
fodret med bryggeriets mask – kornresterne
fra ølbrygningen. Alt øl bliver brygget på el og er
CO2-neutralt – det er bare for dyrt at blive certificeret. Og måske en dag kan familien dyrke
sin egen humle.
Her dyrker familien Grønbæk pilsner-maltbyg til sine øl.
Per Grønbæk rundt i en fin vinmark i Pomerol i
Frankrig.
- Jeg tænkte, at det kunne være interessant at give
maltbyg de optimale vækstbetingelser og så bruge
byggen til at brygge sit eget øl, fortæller Per.
Det lykkedes ham at få det lokale Trolden
Bryghus til at brygge en øl på hans maltbyg,
men projektet løb ud i sandet. Indtil Nanna tog
Joachim med hjem, og det viste sig, at han var
håndbrygger og vild med Pers idé.
- Jeg havde næsten givet op, men nu vil vi gerne
dyrke flere forskellige slags malt og finde ud af,
hvordan de spiller sammen med vores øl, siger Per,
der også glæder sig over øllets magnetiske effekt:
- Jeg har i mange år forgæves forsøgt at få folk
til at interessere sig for landbrug. Nu bliver folk
tiltrukket af vores øl, men skal lige rundt og se
køerne og markerne, når de er her alligevel.
Signe Grønbæk med halvdelen Kolding Gårdbryggeris
øl-sortiment.
ØL SOM MAGNET
Årsagen til Signes evne til at drømme skal
man ikke lede langt efter. For 15 år siden gik
Nyt fra Bryggeriforeningen
9