Virum-Sorgenfri Avis nr. 11 - 16. juni 2022...... - Flipbook - Page 6
Side 6
Virum-Sorgenfri Avis • 16. juni 2022
Ren retro i Repair Café
Aber, elefanter og spolebåndoptager blev indleveret til den sidste café inden sommerferien
Af Kim Engelbrechtsen
D. 12. juni fandt sidste Repair Café sted inden sommerferien. Der er lukket i juli måned, og næste Café er søndag
28. august 2022 kl. 13 - 17. Adressen er Rustenborgvej
2A, 1. sal, Lyngby.
På Facebook har folkene bag fortalt, at der blev indleveret
30 ting, hvoraf, og de blev fleste blev repareret. Blandt
emnerne var der to buksepressere og en gammel spolebåndoptager i ministørrelse. Det var Ren retro!
Derudover var der en hel zoologisk have af Kay Bojesens
aber og elefanter. Den ene abe og elefanten blev klaret,
aben havde brækket en hånd, og elefanten tabte det ene
ben hele tiden. På Facebook står der:
- Efterfølgende så vi, den manglede en stødtand - ejeren
kommer nok tilbage ved næste café med lidt træ, så vil vi
snitte en ny tand, det er vi jo verdensmestre i. Den anden
abe havde tabt armene, men kunne ikke klares, da ejeren
ikke havde fået købt et reparationskit. Vi ses til august,
fortæl endelig alle, I kender, om vores projekt. Rigtig god
sommer.
Kay Bojesen elefanten trængte til lidt lim
Spolebåndoptager i miniformat var blandt de
30 ting, der blev indleveret
Ny Club-manager hos Fitness X
Af Kim Engelbrechtsen og Hans-Jørgen Bundgaard
Under et af vore sædvanlige besøg hos Fitness X fik vi en
snak med den nye leder Steen, som nu har været i Fitness
X i Virum i et par måneder.
Steen er erfaren indenfor fitnessverdenen, da han tidligere har været leder af et fitnesscenter, men han har prøvet
meget andet, inden han startede i sit nye job på Virumvej.
Steen har mange år været i militæret, både i Danmark og
som udsendt til mange brændpunkter i udlandet.
Steen er opvokset i Holte, så han kender lidt til området,
men er i dag bosiddende i Ålsgårde, hvor han har kone og
to voksne døtre.
Vi har vores jævnlige gang i Fitnesscentret og har bemærket, at der er kommet lidt mere justits.
Steen ønsker, at der skal være en behagelig stemning, når
man er oppe et træne, og han lægger vægt på, at alle, der
træner, er medlemmer og derfor har medlemskort.
Generelt har Fitness X et godt tag i borgerne med en udbredt medlemsskare, der tæller både de helt unge teenagere og den ældre generation.
Faktisk er centeret på Virumvej en slags rollemodel for andre centre i kæden.
Bl.a. lægger man vægt på, at der er en bred vifte
af tilbud på holdplan.
Steen ønsker, at alle føler sig retfærdigt behandlet, og er der problemer, forsøger han at
løse dem i en mindelig tone.
Det er vigtigt, at centret favner vidt, og det har
også vist sig at være et godt samlingssted, hvor
vi lokale kan mødes til træning og til en kop
Club Manager Steen
Hess
Foto: Hans-Jørgen
Bundgaard