Virum-Sorgenfri Avis nr. 20 - 1. december 2022 - Flipbook - Page 29
Virum-Sorgenfri Avis • 1. december 2022
Side 29
En magisk juleoplevelse
Af Brittany Overgaard
For første gang nogensinde åbner Frilandsmuseet dørene for en en helt særlig juleoplevelse
udenfor den normale åbningstid.
Den 13. december kan museets gæster opleve
’Jul på Frilandsmuseet’, når det bliver mørkt.
Her kan de se smukt pyntede juletræer lyse i
mørket, tage med på julevandringer i lanternernes funklende skær eller se museets børnekor gå
Luciaoptog ved museets svenske gårde.
Gæster kan også se udvalgte kulisser fra årets julekalendere og julepyntede huse eller købe fine julegaver i
museumsbutikken. Der vil være julefællessang, æbleskiver, gløgg, varm kakao og masser af julestemning.
Aftenjul og Lucia kan kun opleves den 13. december
fra kl. 14.00-18.30. Læs mere her: https://natmus.dk/
museer-og-slotte/frilandsmuseet/det-sker/aftenjul/
Virumkorets Julekoncerter
Virumkoret indbyder til julekoncert med et
alsidigt og stemningsfuldt program i Lundtofte
Kirke torsdag d. 8. december kl. 19:30 og i Sorgenfri Kirke mandag d. 12. december kl. 19:30.
En blanding af danske julesalmer og engelske
Christmas Carols bidrager til julestemningen,
som løftes yderligere, når publikum får lejlighed
til at synge sammen med koret.
På programmet står salmer og sange, som udtrykker vidt forskellige stemninger: den festlige
”Carol of the Bells”, John Stainers inderlige
“God so Loved the World”, de traditionelle carols: “O Come, All Ye Faithful” (Adeste Fideles)
og “Angels from the Realms of Glory”, samt
”Velkommen igen Guds engle små” og ”Julen
har englelyd”.
Nævnes skal også Faurés ”Cantique de Jean Racine” og Anton Bruckners kor-klassiker ”Locus
iste” samt den nutidige “Ecce Novum” af den
norsk-amerikanske Ola Gjeilo.
Koret synger desuden Gloria- og Sanctus-satserne fra Mozarts ”Kroningsmesse” og et udtog af
Bruckners ”Te Deum”. Til foråret opføres disse
to værker med orkester og solister, og ved julekoncerten byder koret altså på smagsprøver.
Alt i alt en fin musikalsk optakt til julen.
Virumkoret akkompagneres på flygel af Rune Solvang,
og koncerten dirigeres af Esben Frank.
Koncerterne er gratis.
Virumkoret er et stort blandet kor med godt 50 sangere. Koret blev i 1964 etableret som Virum Statsskoles
elev- og forældrekor. Korets repertoire er hovedsagelig
større klassiske værker.