Aabenraa Kommunes Klimaplan 2022 - Flipbook - Side 26
Klimavenlige valg af transport
Aabenraa er landets 9. største kommune målt på areal med store afstande mellem byerne og
lav befolkningstæthed. Igennem kommunen løber motorvejen E45, der forbinder trafikken
imellem Europa og resten af Norden. Denne nøgleplacering rummer potentialer for grøn
omstilling af transportsektoren.
Transportsektoren er med 18 % af den
samlede udledning den næststørste kilde
til drivhusgasudledning i kommunen. Heraf
kommer hele 98 % af udledningen fra
transport på vejene.
De store afstande inden for kommunen
betyder, at bilen ofte er nødvendig og
det foretrukne transportmiddel. Desuden
stammer en væsentlig del af udledningen fra
lastbiltransport på motorvejen. Også de ca.
18.000 pendlere, som dagligt kører ind og ud
af kommunen, bidrager til udledningen.
En stærk samarbejdspartner i omstillingen til
grønne drivmidler, er Padborg Transportcenter,
der som Nordens største logistik- og transportområde er et vigtigt bindeled for samhandlen
mellem Norden og Europa. Der er dermed tale
26
om en omstilling, der kan gavne ikke alene
Aabenraa Kommune, men også resten af
landet og Europa.
Den grønne omstilling af transportsektoren
vil i nær fremtid blive hjulpet på vej af
placeringen af nye energiproducerende
anlæg i kommunen og gode muligheder
for at samarbejde på tværs af energi-,
landbrugs- og transportsektoren.