Aabenraa Kommunes Klimaplan 2022 - Flipbook - Side 35
Frem mod 2050
Partnerskaber
Med de nuværende mål og handlinger er Aabenraa Kommune
tæt på at kunne udfase CO2-udledningen fra energisektoren
helt. I perioden fra 2030 til 2050 mangler der kun 7.000 ton CO2e,
som stammer fra opvarmning. Forventningen er, at disse er
reduceret inden 2050.
Aabenraa Kommune indgår i samarbejde med
fjernvarmeselskaberne og lokalråd i kommunen blandt andet
med fokus på at udarbejde den kommende varmeplan, som
forventes klar i 2023, og som skal sikre udrulning af fjernvarme.
Det forventes dog, at elforbruget stiger yderligere efter 2030,
blandt andet som følge af flere elbiler. Aabenraa Kommune skal
således fortsat arbejde for at udvide den vedvarende elproduktion.
Planer
Derudover har Aabenraa Kommunes geografi potentiale til at
bidrage til den nationale omstilling af energi- og transportsektoren
gennem udvidelse af den grønne energiproduktion.
Der er fokus på følgende områder frem mod 2050:
Den kommende varmeplan skal sikre udrulning af enten
fjernvarme eller lokale ø-løsninger til områder, der i dag er
opvarmet med fossile brændsler. Løbende planlægning skal
sikre udbygning af energianlæg, hvilket er i tråd med visionen i
planstrategien om at styrke grønne erhverv.
· Øge produktionen af vedvarende el, så det stigende elforbrug som
følge af omstillingen i blandt andet transportsektoren kan dækkes
· Fortsætte udfasningen af fossile individuelle varmekilder ved
hjælp af eksempelvis energirenovering og energibesparelser,
så ingen i 2050 bruger fossile brændsler til opvarmning
Kommunen
Kommunen kan bidrage til omstillingen ved at:
· Udfase biomasse i fjernvarmeproduktion blandt andet ved
brug af el, varmepumper og overskudsvarme fra virksomheder
· omstille til klimavenlige opvarmningskilder i kommunale
bygninger
· Øge den lokale andel af vedvarende energi til over 90 %
· energirenovere ældre kommunalt ejede bygninger
· Fortsætte understøttelsen af teknologisk udvikling inden for
produktion af alternative brændsler
· afsøge mulighederne for egen produktion af vedvarende energi
· Bidrage til den nationale omstilling ved produktion af vedvarende
og grøn energi i form af el, gas og brændsler, så kommuner, der
ikke selv har ressourcer til energiproduktion, også kan omstilles
35