Det Gode Liv - Udviklingsstrategi 2035 - Flipbook - Side 11
11
Frontløber for grøn energi
Den øgede produktion af grøn energi skal gøre os
uafhængige af fossile brændsler som kul, olie og
gas. Derudover er det vores ambition, at den grønne
omstilling og energiproduktion skal skabe nye
arbejdspladser.
Vi vil være en aktiv og ambitiøs medspiller i løsningen
af klimaudfordringen blandt andet ved at udlægge
arealer til bæredygtige energianlæg af international
betydning.
Vi vil udnytte mulighederne for produktion af
grøn energi fra biogasanlæg, vindmøller, solceller
og overskudsvarme fra virksomheder. Vores
infrastruktur med gode tilslutningsmuligheder til
højspændingsnettet, et veludbygget fjernvarmenet i
udvikling, naturgasledninger, Ensted Havn, Padborg
Transportcenter og motorvejsnettet giver os gode
muligheder for afsætning og for omsætning af
grøn energi. Vi vil derfor gå forrest, når det handler
om produktion af grøn energi inklusive fremtidens
bæredygtige brændstoffer til land- og søtransport
og landbruget.
En af Aabenraa Kommunes elbiler
Ambitiøs grøn udvikling