Det Gode Liv - Udviklingsstrategi 2035 - Flipbook - Side 21
21
Indbydende landdistrikter
Attraktiv tilflytterkommune
I Aabenraa kommunes mindre bysamfund og
landdistrikter tilbyder vi inkluderende fællesskaber,
frihed og nærhed til naturen, faciliteter der indbyder
til aktivitet og leg, gode institutioner og et stærkt
lokalt engagement.
Vi vil gerne være flere, og vi vil derfor arbejde målrettet
med at tiltrække, modtage og fastholde borgere.
Det gør vi sammen ved fortsat at sikre rammerne
for Det Gode Liv med attraktive boligmuligheder,
gode skoler og institutioner, et stort udvalg af
arbejdspladser og mulighed for et rigt fritidsliv, hvor
både natur og kultur spiller en central rolle.
Da udviklingen i landdistrikterne tager afsæt i lokalt
initiativ og foregår i tæt samarbejde med Det fælles
Udviklingsråd, lokalråd og borgere, vil vi gøre det
nemt for de frivillige ildsjæle at skabe værdi for
lokalsamfundene. Vi vil styrke sammenhængskraften
mellem de mindre samfund, vi vil bevare de små
skoler og børnepasningsmuligheder helt lokalt, og
vi vil fortsat investere i udviklingen af landdistrikterne.
Sammen vil vi skabe Det Gode Liv overalt i Aabenraa
Kommune.
Vi vil styrke naturtilgængeligheden og prioritere
attraktive by- og landsbymiljøer med legepladser,
aktive uderum, stiforbindelser og tryghed. Samtidig
vil vi udvikle byerne og foretage byplanlægning ud
fra den nuværende og fremtidige efterspørgsel.
Vi vil tiltrække flere borgere ved at styrke fortællingen
om alt det, vi har at byde på, og alt det vi lykkedes
med. Vores formidling skal være målrettet, og det
skal være tydeligt for den enkelte, hvilke fordele der
er ved at bo i vores kommune. Derudover vil vi gøre
det nemt at være borger og tilflytter i Aabenraa
Kommune.
Levende byer i udvikling