BS kategori 2 - Flipbook - Side 2
Behandling med udgangspunkt
i handleplanen
Alle elever har en behandlingsansvarlig psykolog, der leder
og gennemfører elevens behandlingsforløb. I behandlingen
tager vi udgangspunkt i elevens psykiatriske udredning, kommunens handleplan, forældrenes og så vidt muligt elevens
ønsker. Vores indsats er skræddersyet den enkelte elevs baggrund, diagnosebillede, funktionsniveau og forudsætninger
for læring.
Eleven har i gennemsnit to månedlige samtaler med sin
behandlingsansvarlige psykolog. Hvis eleverne derudover
oplever akut behov for en samtale, kan de altid tage fat i
deres psykolog. For at sikre den rigtige behandling af eleven
under hele skoledagen superviserer psykologen elevens lærere og pædagoger i klassen.
HØJ PROFESSINONALISME
Vores psykologer er fastansatte, og en række af dem er
specialist- og specialgodkendte. Derudover har vi en
fuldtidsansat psykiater, syge- og sundhedsplejersker,
socialrådgivere og faglige vejledere. Endvidere har vi
en fast tilknyttet børnelæge.
PSYKOLOGFAGLIG SUPERVISION
OG SPARRING
Vores psykologer superviserer lærerne og
pædagogerne ift. den enkelte elev. Derudover
drøfter vores psykologer udvalgte sager på en
ugentlig behandlerkonference.
Udover den behandlingsansvarlige psykolog har hver elev
også en primær kontaktperson i sin klasse, som hver uge
orienterer forældrene om elevens forløb den aktuelle uge.
Derudover tilbyder vi forældrene rådgivning og vejledning
ved elevens behandlingsansvarlige psykolog mindst en gang
om måneden. Både elever og forældre tilbydes derudover
separate gruppeforløb med fokus på den aktuelle elevgruppes udfordringer og behov.
Ved de halvårlige netværksmøder følger vi op på den enkelte elevs udvikling, og i forbindelse med eventuel medicinsk
behandling arbejder vi tæt sammen med regionens psykiatri,
deltager i medicinmøder og bidrager med observationer fra
skolen.
INDIVIDUELLE SAMTALER
OG LØBENDE OPFØLGNING
• Eleven er i løbende dialog med sin primære
kontaktperson
• Eleven tilbydes en til to månedlige psykologsamtaler
• Forældre og elevens primære kontaktperson er
mindst én gang om ugen i dialog om elevens
forløb den aktuelle uge
• Vi tilbyder forældrene en månedlig vejledning
og rådgivning med en psykolog
• Hvert halve år følger vi på netværksmøder op
på den enkelte elevs udvikling – her deltager
forældre, sagsbehandler og andre personer
fra elevens netværk.
Skoleåret 21/22