Best Travel 2020 - Side 11



11
DAG 1 Ankomst til Toscana
Efter ankomsten til Bologna lufthavn tager vi plads i vores
egen bus og skal på en betagende tur langs Appeninerbjergene frem mod den mondæne kurby Chianciano Terme.
Kurbyen ligger midt i Toscanas smukke bakkede landskaber med skøn udsigt til høje cypresser og bredkronede
pinjetræer – og vinmarker så langt øjet rækker. Indkvartering på Hotel Rossana - et godt familiedrevet hotel.
DAG 2 Montepulciano og Montalcino
Dagens udflugt fører os til nogle af de hyggelige små byer
i Toscana, hvor tiden nærmest har stået stille siden middelalderen. Først skal vi besøge Chiancianos naboby kendt
for sin adelige vin - Vino Nobile di Montepulciano - som
vi naturligvis skal stifte nærmere bekendtskab med i et af
Toscanas ældste vinhuse. Efter opholdet i Montepulciano
går turen gennem de bølgende toskanske landskaber med
majestætiske cypresser og bredkronede pinjetræer til
endnu en af de små fæstningsbyer i bjergene - byen Montalcino. I denne by nyder vi en let frokost med toskanske
specialiteter og smager på byens kendte vin, Brunello’en.
DAG 3 Italiensk marked og tid på egen hånd
Om formiddagen er der mulighed for at besøge et typisk
italiensk marked og gøre en god handel. Eftermiddagen er
på egen hånd i Chianciano Terme, hvor der eksempelvis er
mulighed for at benytte sig af de mange forskellige tilbud i
byens kurbade, udflugter på egen hånd eller at nyde udsigten over det skønne toskanske landskab på en spadseretur
i omegnen.
DAG 4 Udflugt til smukke Firenze
Efter morgenmaden kører vi mod et af rejsens højdepunkter
– Firenze, som også kaldes renæssancens vugge. Vi skal på
byvandring i Firenze, hvor vi ser nogle af byens betagende
bygningsværker og kunstværker. Vores tur går bl.a. forbi
dåbskapellet med porten, som ifølge Michelangelo var værdig nok til at være porten til Himmerige, videre forbi Firenzes domkirke frem mod rådhuspladsen med Michelangelos
berømte David statue. Rundturen slutter ved den gamle bro
Ponte Vecchio, hvorefter der bliver tid på egen hånd til at
opleve byens specielle atmosfære.
DAG 5 Udflugt til vinbyen Orvieto
Dagens tur går til den smukke umbriske by Orvieto, som
knejser sig majestætisk over landskabet på toppen af en
tufstensklippe. Byen er berømt for et mirakel, der i den katolske kirke kaldes ”Miraklet i Bolsena”. Orvieto er desuden
kendt for den herlige hvidvin Est! Est!! Est!!!, som vi natur-
ligvis skal smage på undervejs på turen. Efter opholdet i
Orvieto kører vi en panoramatur langs Bolsena-søen tilbage til vores kurby.
DAG 6 Udflugt til Siena og San Gimignano
Vi besøger først den skønne italienske by Siena med byens
berømte rådhusplads. Rådhuspladsen bliver af mange betragtet som Italiens smukkeste og mest harmoniske middelalderplads med de mange flotte bygninger i den berømte Siena-røde farve. Under opholdet i Siena arrangeres
en byvandring, hvor vi ser byens berømte bygningsværker. Efter opholdet i Siena kører vi en kort tur frem til San
Gimignano - byen, der er berømt for de mange smukke
gamle tårne. Eftermiddagsophold i tårnbyen.
DAG 7 Assisi med besøg hos danske Broder Theodor
På dagens tur besøger vi en af Italiens perler - byen Assisi.
Assisi er først og fremmest kendt for kirken bygget til ære
for den hellige Frans af Assisi. Vi skal se den smukke nyrenoverede kirke, som efter Peterskirken i Rom er en af den
katolske kirkes vigtigste helligdomme. Under opholdet i
Assisi møder vi den danske franciskanermunk Broder Theodor, som fortæller os om Frans af Assisi og kirken. Derefter
tid til at gå på opdagelse i den skønne middelalderby blandt
munkene og de mange pilgrimme, som valfarter til byen.
DAG 8 Pisa - Hjemrejse
Efter morgenmaden tager vi afsked med vores dejlige
kurby Chianciano Terme. Også hjemrejsedagen byder på
skønne oplevelser. Undervejs mod lufthavnen går turen til
den smukke by Pisa, hvor vi skal se den enestående plads
Piazza dei Miracoli og beundre den skønne domkirke,
dåbskapellet og det berømte skæve tårn udefra. Under
opholdet i Pisa bliver der tid på egen hånd til at besigtige
de smukke bygningsværker og måske aflægge et besøg i
det skæve tårn, inden vi sætter kursen mod lufthavnen for
hjemrejse mod Danmark.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm