Best Travel 2020 - Side 15



15
DAG 1 Napoli - Ankomst til Amalfikysten
Ankomst til Napoli lufthavn. Efter ankomsten begynder vores syditalienske eventyr med en interessant rundtur i vores egen bus i den spændende syditalienske by Napoli. Vi
ser byens berømte seværdigheder og afslutter turen med
en typisk napolitansk frokost på havnepromenaden. Efter
frokost bliver der tid på egen hånd til at opleve stemningen
byen, inden vi kører mod Amalfikysten – kyststrækningen,
som har fået tilnavnet Den Guddommelige Kyst. Sidst på
eftermiddagen ankommer vi til byen Maiori, som er en af
perlerne på den skønne kyststrækning. Vi indkvarteres på
det dejlige Hotel Sole Splendid, som har en fantastisk beliggenhed direkte på byens strandpromenade med udsigt
over Middelhavet.
DAG 2 Byvandring i Maiori
Om formiddagen tager vores rejseleder os rundt på en byvandring i Maiori. Resten af dagen er til egne oplevelser i
den maleriske by - måske en tur langs Maioris Sentiero dei
Limoni - citronstien.
DAG 3 Udflugt til Amalfi med sejltur
Dagens udflugt går langs Amalfikysten med besøg i den
maleriske by Amalfi. Vi kører med bus langs ”Den Guddommelige Kyst” frem mod byen Amalfi. Under opholdet
i Amalfi arrangeres en skøn sejltur til den fascinerende
Smaragdgrotte (entre inkl.). Efter besøget i grotten bliver
der mulighed for på egen hånd at opleve byens skønne
domkirke, som er en af Italiens smukkeste og mest interessante kirker. Der bliver også tid til at nyde en god frokost
og opleve byens skønne atmosfære – og sande de vise ord
skrevet af en lokal digter – ”Dommedag er for de Amalfitanere, som skal i Paradis, en dag som alle andre…”
DAG 4 På egen hånd
Dagen er til fri disposition til afslapning på hotellet eller oplevelser på egen hånd.
DAG 5 Udflugt til Ravello
Turen går i dag op mod den skønne by Ravello, som har
en fantastisk beliggenhed på bjergskråningen. Ravello er
en af Amalfikystens smukkeste og mest romantiske byer.
Her blev eksempelvis komponisten Wagner inspireret til
operaen Parsifal, og guldaldermaleren P.S. Krøyer fandt
smukke motiver i byen. Der er mulighed for på egen hånd
at besøge Villa Cimbrone og Villa Rufolo med de skønne
parkanlæg og de betagende udsigter over havet og kysten
– en af de mest fotograferede udsigter i hele Italien.
DAG 6 Vesuv og Pompei
Turen går op ad Vesuvs frugtbare skrænter. Vi kommer op
i en højde af ca. 1.000 m med bus, hvorefter der på egen
hånd er mulighed for evt. til fods at fortsætte helt frem til
kraterranden (pris €10). Her kan man af og til se svovldampe, der siver ud af krateret, hvilket vidner om, at Vesuv blot
slumrer og er særdeles aktiv under den rolige overflade.
Efter opholdet på vulkanen sætter vi kurs mod Pompei.
Inden besøget i Pompei serveres en typisk napolitansk frokost. Et af rejsens højdepunkter er besøget i de enestående
udgravninger i Pompei (inkl. entre). Byen blev i løbet af
ganske kort tid begravet under et tykt lag af aske ved vulkanen Vesuvs udbrud i år 79. Takket være udgravningerne
kan man næsten fornemme, hvordan dagligdagen var for
ca. 2.000 år siden ved det skæbnesvangre vulkanudbrud,
når vi i dag går rundt i Pompeis gader og ser velbevarede
huse, templer og bygningsværker ofte bemalet med flotte
farvestrålende malerier.
DAG 7 På egen hånd
Dagen er til fri disposition til afslapning på hotellet eller oplevelser på egen hånd.
DAG 8 Hjemrejse
Efter morgenmaden tager vi afsked med Amalfikysten og
sætter kurs mod Napolis lufthavn for hjemrejse til Danmark.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm