Best Travel 2020 - Side 31



31
DAG 1 Ankomst til Andalusien
Fly til Málaga lufthavn, hvor den danske rejseleder tager
imod. Vi kører med bus til vores hotel, hvor vi bliver indkvarteret på vores værelser. Vi spiser aftensmad på hotellet.
DAG 2 Byvandring i Antequera
Vi går sammen med rejselederen ind til Plaza de los Enamorados med byens mest kendte monument, tyrefægterarenaen og den gamle byport. Rundvisningen fortsætter op
gennem hovedgaden til Plaza San Sebastián, en anden af
byens flotte pladser. Herfra er der mulighed for på egen
hånd at besøge byens kunstmuseum eller fortsætte op
gennem den gamle bydel med fæstningen på toppen og
en vidunderlig udsigt. Eftermiddagen er til fri disposition.
DAG 3 Udflugt til Córdoba
Vi kører til Córdoba, som var de mauriske kaliffers residens
og engang var Europas største by. Vi skal på byrundtur
til fods med lokal guide i det historiske centrum, som er
utrolig velbevaret, og hvor gaderne stadig har den samme
krogede form, som maurerne i sin tid designede, bl. a. med
henblik på at forvirre indtrængende fjender. Córdoba er
desuden kendt for at have Spaniens smukkeste patioer pittoreske hvidkalkede gårdhaver med frodigt blomsterflor.
Der er rundvisning i den 1000 år gamle moské med Karl
V’s katolske domkirke, der er bygget 500 år senere og anbragt midt i moskéen. Sammen udgør de et meget kuriøst
bygningsværk, som man dårligt kan forestille sig, før man
har set det. På vej tilbage til hotellet besøger vi en vingård.
Egnens lokale vin er faktisk en sherry, men provinsen Jerez
har eneret på at kunne kalde deres vin for sherry. Derfor
hedder den lokale vin Montilla, opkaldt efter byen som er
hovedstad i vindistriktet. Vi får indblik i arbejdet med fremstilling af vinen ved en rundvisning og skal da også smage.
DAG 4 Granada og Alhambra
I Granada går vi en tur i centrum sammen med rejselederen,
hvorefter der er tid på egen hånd. Blandt Granadas største
seværdigheder er Spaniens første renæssance-domkirke
og Capilla Real med de legendariske monarker Isabella og
Ferdinands smukke grav, samt det gamle mauriske silkemarked, Alcaicería. Om eftermiddagen kører vi op til det verdensberømte palads-kompleks Alhambra, som blev bygget
af maurerne for 700 år siden. Her er der rundvisning med
lokal guide, som også omfatter det smukt beliggende sommerpalads, Generalife. Hen under aften går turen tilbage til
hotellet. Bemærk: Der skal fremvises pas ved indgangen til
Alhambra, så husk at medbringe dit pas på dagens udflugt.
DAG 5 Landtur med frokost
Vi kører til den smukke naturpark El Chorro, hvor vi kan gå
rundt og nyde det fantastiske landskab og få en forfriskning på en lokal bar. El Chorro er blandt andet kendt for den
halsbrækkende ”El Caminito del Rey”, kongens lille sti, som
blev anlagt i 1905 i forbindelse med etableringen af to af
Spaniens første vandkraftværker. Stien er netop genåbnet i
år efter en omfattende renovering, men da vandringen er 8
kilometer og temmelig strabadserende tager vi ikke turen,
men nøjes med at høre den spændende historie. Herefter
besøger vi appelsinbonden Juanito, som ejer en plantage
med appelsiner og andre tropiske frugter, heriblandt citroner, oliven, figen, avocado, mango og bananer. Juanito viser os rundt og fortæller om frugterne, plukker fra træerne
og deler smagsprøver ud. Efter rundturen byder Juanitos
kone på autentisk andalusisk paella med salat og vin til.
DAG 6 Sevilla
Dagens udflugt går til Sevilla, hvor vi lægger ud med en panoramatur i bussen gennem Andalusiens hovedstad. Her
ser vi bl.a. Guldtårnet, San Telmo Palæet, den gamle tobaksfabrik (Bizet, Carmen) og den flotte promenade langs
floden, Guadalquivir. Vi holder kaffepause i María Luísaparken med den flotte Plaza España, som var centrum i
verdensudstillingen 1929. Efter en gåtur med guiden har
vi ophold på egen hånd i Sevillas historiske bydel med det
legendariske jødekvarter Santa Cruz med smalle stræder
og charmerende små pladser med duftende appelsintræer.
Sevilla har verdens største, gotiske domkirke. Columbus er
begravet i kirken. Det mauriske 100 m høje kirketårn, La Giralda, Sevillas vartegn, er 800 år gammelt. Pedro den Grusommes kongeslot fra 1300-tallet, som er bygget i maurisk
stil er også en af Sevillas helt store seværdigheder. Sidst på
eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet.
DAG 7 Naturparken El Torcal
Om formiddagen er der udflugt til den smukke og særprægede naturpark El Torcal, et meget specielt område, som
oprindelig lå under vand, men senere har løftet sig til et
bjerg og ligger i 1.000 meters højde. Her kan man blandt
andet se utrolig smukke udsigter og kuriøse stenformationer og det fremgår tydeligt, at området har ligget under
vand. Dagen byder på mange smukke og interessante motiver, så glem ikke kameraet. Efter udflugten kører vi tilbage
til hotellet. Eftermiddagen er til fri disposition.
DAG 8 Hjemrejse
Transfer til Málaga lufthavn og hjemrejse til Danmark.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm