Best Travel 2020 - Side 39



39
DAG 1 Ankomst til Lissabon
Ankomst til Lissabon og transfer til vores hotel, hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad.
DAG 2 Byrundtur i Lissabon
Vi starter i den smukke park Eduardo VII, hvorfra der er en
fantastisk panoramaudsigt over byen. Vi fortsætter ind til
centrum og den imponerende plads Praça do Comércio,
som ligger smukt ned til Tejo-floden. Herefter går vi gennem Alfama, et af byens ældste og mest traditionelle kvarterer. Vi besøger også bydelen Belém med Belém-tårnet
og Hieronymitter-klosteret, der er begge optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og meget fine eksempler på den
manuelinske byggestil, som havde sin storhedstid under
Kong Manuel 1. den Store. Vi besøger klostret og den tilhørende kirke. Skulpturen Monument of the Discoveries er fra
1960 og markerer 500-året for Henrik Søfarerens død. Bus
tilbage til hotellet og resten af dagen på egen hånd.
DAG 3 Azeitão - Évora
Vi sætter kursen mod den skønne naturpark Arrábida. Nyd
kontrasterne mellem det dybblå hav, der skyller op mod
de lyse kridtklinter på baggrund af den grønne vegetation.
I landsbyen Azeitão skal vi smage lokale muskatvin, som
sammen med portvin og Madeira-vin er Portugals berømte
dessert-vine. Herefter sætter vi kursen mod Évora, som byder på stor kulturhistorisk rigdom indenfor både arkitektur,
historie og arkæologi. Vi begynder vores rundtur på Giraldo-pladsen med buer i arabisk stil og et smukt springvand i
områdets berømte hvide marmor. Dernæst fortsætter vi til
Diana-templet, som er det bedst bevarede romerske tempel på den iberiske halvø, samt domkirken og den berømte
São Fransisco-kirke og klostret med knogle-kapellet, som
er dekoreret med menneskeknogler. Vi checker ind på vores hotel i Évora og spiser aftensmad.
DAG 4 Vila Viçosa – Marvão - Castelo de Vide
Vi udforsker den skønne region Alentejo. Første stop er Vila
Viçosa, hvor vi skal se byen og hertugpaladset fra det 15. årh.,
der fungerede som sommerslot for den kongelige familie. I
Marvão går vi ad stejle gyder gennem den muromkransede
gamle bydel til borgen. Sidst på dagen kører vi den korte tur
til den idylliske landsby Castelo de Vide. Vi besøger middelalderbykernen og det jødiske kvarter inden vi fortsætter til
vores hotel, hvor vi checker ind og spiser aftensmad.
DAG 5 Tomar - Coimbra
Vi kører til tempelridderbyen Tomar, som har udviklet sig
indenfor murene på klostret Convento de Cristo. Byen er en
af Portugals historiske juveler og havde særlig betydning i
det 15. årh., hvor den spillede en central rolle for opdagelsesrejsende under Henrik Søfareren. I Coimbra besøger vi
de første portugisiske monarkers palads, hvor landets ældste universitet har til huse. Her skal vi se kapellet og det rigt
udsmykkede barok-bibliotek, hvor der står 250.000 bøger
på de forgyldte hylder. Vi besøger også kirken Sé Velha,
opført af Alfonso Henriques, der udråbte sig selv til konge
af Portugal og valgte Coimbra som hovedstad. Set udefra
fremstår kirken som et lille slot omkranset af høje mure,
hvilket er typisk for perioden, som var præget af politisk
uro. Ankomst til vores hotel og aftensmad.
DAG 6 Porto
Vi går på opdagelse i Porto, som ligger på bredden af
Douro-floden og er landets næststørste by. Vi starter med
at besøge to af byens mest berømte seværdigheder, San
Francisco-kirken fra det 17. århundrede og børspaladset fra
det 19. årh. som blev opført for at fejre Portos industrielle
udvikling. Dernæst går turen til Ribeira, et meget velbevaret
historisk bykvarter ved floden. Vi krydser igen byens vartegn, den smukke bro Dom Luis I for at komme til portvinssmagning i en vinkælder i Vila Nova de Gaia, hvor portvinen lagres under de karakteristiske røde tegltage. Vi spiser
3-retters frokost på en hyggelig restaurant. Herefter er der
lidt tid på egen hånd inden vi kører tilbage til hotellet sidst
på eftermiddagen. Middag på egen hånd.
DAG 7 Alcobaça - Nazaré - Obidos
I Alcobaça besøger vi det smukke Cistercienser-kloster
Santa Maria hvor D. Pedro I and D. Inês, hovedpersonerne i
en meget dramatisk kærlighedshistorie, ligger begravet. Vi
fortsætter til kystbyen Nazaré, hvor man stadig kan være
heldig at se fiskerne ordne net ved deres farverige små
både på den hvide sandstrand. Dagens sidste stop bliver i
den idylliske middelalderby Óbidos, som ligger omkranset
af borgmure og gemmer på århundreders historie. Herefter sætter vi kurs mod Lissabon-området, hvor vi checker
ind på vores hotel. Om aftenen følges vi til en restaurant,
hvor vi skal spise middag og opleve fado, den traditionelle
portugisiske musik med de karakteristiske melankolske temaer.
DAG 8 Hjemrejse
Transfer til lufthavnen og fly tilbage til Danmark.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm