Best Travel 2020 - Side 55



55
DAG 1 Ankomst til Rabac
Vi flyver direkte til Rijeka ved toppen af Kvarnerbugten,
og begiver os herefter ned langs Istrien-halvøen til Rabac.
Indkvartering på vores hotel, som ligger lige ned til havet.
Aftensmad på hotellet.
DAG 2 Byvandring i Rabac
Efter morgenmaden på hotellet mødes vi med rejselederen, som viser rundt i Rabac. Vi lærer byen at kende, og har
dermed et godt udgangspunkt for resten af turens ophold
i Kroatien. Eftermiddagen er til fri disposition til afslapning
eller egne oplevelser.
DAG 3 Opatija og Moscenice
I dag venter os en herlig heldagstur langs Istriens østkyst.
Vi starter med at køre til Opatija, hvor der venter os en byrundtur. Denne charmerende by byder på hyggelige parker
og en skøn promenade langs vandet. Efter byrundturen
vil der være tid på egen hånd til frokost. Midt på eftermiddagen kører vi langs kysten til middelalderlandsbyen
Mošenice, som ligger med fantastisk udsigt over stranden og Kvarnerbugten og øerne i bugtens nordlige ende. I
Mošenice besøger vi den gamle olivenmølle, hvor vi hører
om, hvordan man fremstillede olivenolie i gamle dage og
får en smagsprøve på hjemmebrændt brandy. Vi besøger
landsbykirken og på det lokale museum kan vi se, hvordan
folk på disse kanter boede, arbejdede og klædte sig i gamle
dage. Turen rundes af i byens souvenirshop, hvor man kan
erhverve sig en lille ting til minde om denne charmerende
lille landsby.
DAG 4 På egen hånd
Dagen er til fri disposition - slap af på hotellet, tag en tur
til stranden eller gå en tur i lokalområdet. Vores rejseleder
kommer gerne med gode forslag til spændende oplevelser.
DAG 5 Rundt om Istrien
Vi kører til Pula, som ligger på halvøens sydspids og er
kendt både som ferieparadis og for sit 3.000 år gamle og
meget velbevarede romerske amfiteater (besøges ikke –
der er mulighed for at tage herind igen på dag 7). Efter besøget i Pula fortsætter vi op af halvøens vestkyst til Rovinj,
som er en af regionens mest idylliske byer. Her bliver der tid
på egen hånd med mulighed for at spise frokost og nyde
en afslappet stund ved den skønne strand. I den lille landsby Livade i den nordlige del af halvøen smager vi Istriens
sjældne lækkerbidsken, trøflen, ledsaget af smagsprøver på
lokalt fremstillet vin, olivenolie og brød.
DAG 6 Bådudflugt til øen Cres
I dag besøger vi den langstrakte ø Cres, som ligger i Kvarnerbugtens vestlige side. Vi sejler med et hyggeligt træskib
på det krystalklare Adriaterhav til Cres, hvor vi besøger den
maleriske fiskerlandsby Valun, som ligger i en smuk bugt.
Valun er i historisk sammenhæng kendt for Valun skrifttavlen fra det 9. årh., som kan ses ved Skt. Maria-kirken. I Cres
by mærker vi også historiens vingesus mellem levn fra
både romerske, venetiske og østrig-ungarske herredømmer. Efter besøget på Cres spiser vi frokost ombord mens
vi nyder udsigten til den smukke kystlinie.
DAG 7 På egen hånd
Dagen er til fri disposition – der er gode muligheder for at
benytte lokaltransport ind til Pula for at besøge det romerske amfiteater, som vi så på dag 5.
DAG 8 Rijeka - Hjemrejse
Sidst på formiddagen forlader vi hotellet og kører først til
Rijeka, hvor der bliver en byvandring og mulighed for at
købe sen frokost. Herefter kører vi til lufthavnen og flyver
tilbage til Danmark.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm