Best Travel 2020 - Side 57



57
DAG 1 Ankomst
Vi ankommer til Heathrow og sætter kursen mod vores hotel ved Bristol, hvor vi checker ind og spiser middag.
DAG 2 Bath - Cheddar Gorge
Vi kører til kurbyen Bath i grevskabet Somerset.Den smukke by med de gyldne georgianske huse byder på såvel antik
romersk badekultur som moderne spakomfort. Vi skal se
de enestående romerske bade, som er blandt de bedst bevarede i verden. Badekomplekset består af både inden- og
udendørs bade med koldt og varmt mineralholdigt vand
fra de underjordiske kilder. Efter besøget i Bath kører vi
til Cheddar Gorge, som ligger i det smukke naturområde
Mendip Hills. I disse smukke omgivelser har den traditionelle engelske ost cheddar sin oprindelse, og vi besøger
Cheddar Gorge Cheese Company, hvor vi får en rundvisning som giver et spændende indblik i ostefremstillingens
forskellige processer. Vi smager også på stedets lækre oste.
Vi spiser overnatter på Lanhydrock Hotel & Golf Club.
DAG 3 St. Michael’s Mount - Penzance - Land’s End - St. Ives
Vi kører til til Cornwalls sydkyst, hvor vi gør fotostop ud for
tidevandsøen St. Michael’s Mount og besøger den charmerende lille by Penzance, hvor der er tid på egen hånd. Vi
kører videre til klipperne ved Land’s End, der - som navnet
antyder - er det engelske fastlands vestligste punkt og et af
Cornwalls højdepunkter. Her er der fantastisk smuk natur,
og fra de høje granitklipper er der en enestående udsigt
over Atlanterhavet. Også her lever legenden om Arthur;
ifølge overleveringen er området mellem Cornwall og
Scilly-øerne Lyonesses tabte land, som sank inden Tristan
nåede at overtage det efter sin fars død. Vi besøger St. Ives;
en smuk lille by, som er indbegrebet af Cornwall og har
inspireret mange kunstnere. Sidst på dagen kører vi tilbage
til Lanhydrock Hotel & Golf Club.
DAG 4 Tintagel Castle - Boscastle - Jamaica Inn
Vi besøger Tintagel Castle, som ifølge legenden var Kong
Arthurs borg. Ruinen ligger på en klippetop med spektakulær udsigt over havet. Herefter er der tid på egen hånd i den
charmerende landsby Boscastle, hvor vi kan nyde stemningen. Herefter besøger vi smuglermuseet på Jamaica Inn,
som huser en spændende udstilling om Cornwalls skumle
fortid som smugler-tilholdssted. Vi overnatter ved Torquay.
DAG 5 Paignton - Dartmouth - Dartmoor - Afternoon Tea
Vi kører til Paignton, hvorfra vi kører med damp-drevet tog
til Kingswear - en smuk tur og en stemningsfuld oplevelse.
Vi krydser floden Dart med færge og ankommer til Dart-
mouth. Om eftermiddagen kører vi gennem nationalparken Dartmoor, som er det største og mest uberørte stykke
åbent land i det sydlige England. Vi nyder det fredfyldte
syn af de øde hedestrækninger - måske med græssende
dartmoor-ponyer. Tilbage i Torquay skal vi nyde en traditionel, engelsk afternoon tea med små sandwiches, scones
og kage samt et glas mousserende vin og naturligvis te. Vi
overnatter igen ved Torquay.
DAG 6 Stonehenge - Salisbury - Bournemouth
Efter morgenmaden checker vi ud fra hotellet og kører til
Stonehenge, som figurerer på adskillige lister over verdens
7 vidundere. Stonehenge består af en stor dobbeltcirkel af
sten. Indercirklen består af mindre sten, mens de kæmpestore ydersten er bragt hertil fra et stenbrud mange kilometer borte. Trods intense studier er det stadig en gåde,
hvordan Stonehenge blev konstrueret, og hvad stedets
præcise formål var. Vi fortsætter til Salisbury, hvor et besøg
i den smukke katedral er et must. Kirken, som blev påbegyndt lige efter Vikingetidens afslutning, indeholder bl.a.
et af de oprindelige Magna Carta-dokumenter. Kirkens døbefont fra 2008 er et kunstværk i bronze og sten, hvor flere
tusind liter vand konstant recirkuleres i et sindrigt system.
Katedralens spir er med sine 123 meter Storbritanniens højeste. Vi overnatter i Bournemouth.
DAG 7 Flådebyen Portsmouth - Vinsmagning - Brighton
Vi kører til Portsmouth, som er kendt for sin havn og sin tilknytning til den engelske flåde. Vi besøger krigsskibet HMS
Victory, Nelsons skib hvorfra han vandt slaget ved Trafalgar. Herefter er der tid på egen hånd i dokområdet, besøg
evt. udsigtstårnet Spinnaker Tower (entré ca. £10). Efter opholdet i Portsmouth kører vi vi til vingården Hambledon,
som producerer mousserende vin. Her får vi en rundvisning og en prøvesmagning. Sidst på dagen sætter vi kurs
mod Brighton, hvor vi spiser aftensmad og overnatter.
DAG 8 Brighton - Wisley Garden - Hjemrejse
Vi tager på byvandring i Brighton, der har tiltrukket feriegæster lige siden stedet blev berømt som kurby i det 18.
årh. Med jernbanens udbredelse i det 19. årh. blev Brighton
et populært udflugtsmål for londonere, som yndede at
spadsere på havnepromenaden. Byen er stadig en populær
feriedestination og myldrer med hyggelige pubber, caféer
og restauranter. Vi kører til Wisley, hvor vi besøger det kongelige haveselskabs imponerende haveanlæg med mange
forskellige smukke haverum med forskellige temaer, drivhuse m.m. Herfra fortsætter vi til Heathrow, hvorfra vi flyver tilbage til København.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm