Best Travel 2020 - Side 63



63
DAG 1 Ankomst - Kildare
Efter ankomsten kører vi til det berømte stutteri The Irish
National Stud i Kildare. I disse smukke omgivelser har man
avlet fuldblodsheste til væddeløbsbrug i over hundrede
år. Foruden de yndefulde heste kan vi også nyde stedets
enestående haveanlæg, som omfatter den fineste japanske
have i Europa og Skt. Fiachras Have, som er anlagt med inspiration fra Irlands mest rå og uberørte landskaber. Herefter sætter vi kursen sydpå mod grevskabet Tipperary, hvor
vi spiser aftensmad og overnatter.
DAG 2 Whiskey - Kinsale
Vi kører til Midleton på østkysten, hvor vi besøger Jameson
Experience og bliver klogere på produktionen af den irske
whiskey, som vi naturligvis også skal smage på. Vi fortsætter sydpå til den gamle havneby Kinsale, som er en af de
mest pittoreske byer i det sydlige Irland. Sidst på dagen
kører vi vestpå mod grevskabet Kerry, hvor vi spiser aftensmad og overnatter.
DAG 3 The Ring of Kerry - Killarney National Park
I dag skal vi på panoramatur i bus langs The Ring of Kerry
på halvøen Inveragh - en vanvittigt flot panoramarute,
der kringler sig under bjergene og langs kysten og konstant serverer nye, fantastiske udsigter over den forrevne
atlanterhavskyst, småøer og havet. Vi kører mellem Irlands
højeste bjerge, Macgillycuddy’s Reeks og Atlanterhavets
barske skærgårdskyst med fotostop undervejs. Om eftermiddagen skal vi opleve de smukke landskaber og berømte
søer i nationalparken Killarney. Vi kører med hestevogn og
kan således bevæge os væk fra landeveje og biltrafik og
få en helt enestående oplevelse. Undervejs på turen hører
vi om områdets historie og de legender, der knytter sig til
stedet. Herefter går turen tilbage til hotellet.
DAG 4 Cliffs of Moher - På landet - Galway
Vi sætter kursen nordpå og krydser Shannon-flodens udmunding med færgen, der sejler mellem Tarbert og Kilimer. I
County Clare skal vi se de imponerende Cliffs of Moher, der
strækker sig 8 km langs Atlanterhavet og giver yngleplads til
tusinder af søfugle og en imponerende udsigt mod Aranøerne og Galway Bay. Vi kører videre til Rathbaun Farm, en
traditionel irsk fårefarm, som har været i familiens eje i over
200 år. Med kyndig hjælp fra husets frue eller en af stedets
kokkepiger skal vi bage vores helt egne lækre, luftige scones.
Vi nyder vores bagværk på traditionel vis med flødeskum og
syltetøj og en god kop kaffe eller te til. Med lungerne fulde
af frisk landluft og maven fuld af hjemmebag fortsætter vi til
vores hotel i Galway.
DAG 5 Galway - Connemara National Park
Vi tager på byrundtur i den farverige og charmerende by
Galway inden vi fortsætter gennem nationalparken Connemara, der er berømt for sin smukke natur. Vi kører gennem den smukke Inagh-dal med granitbjerge og glitrende
søer til Kylemore Abbey, som er et benediktinsk nonnekloster. Nonnerne overtog i 1920 bygningerne, som oprindeligt hed Kylemore Castle og drev foruden klostret også i
mange år en prestigefyldt pigeskole. Dele af klostret og den
smukt udsmykkede kirke er åbne for offentligheden. Vi spiser aftensmad og overnatter i grevskabet Cavan.
DAG 6 Derry - Giant’s Causeway - Belfast
Vi kører mod nordvest og holder fotostop ved den spøjse
bakkeformation ved Drumcliff, der minder om Ayers Rock
i Australien inden vi ankommer til Derry, som er kendt for
sin centrale rolle i konflikten i Nordirland. Efter lidt tid til frokost på egen hånd fortsætter vi til nordkysten, hvor vi skal
opleve Giant’s Causeway, et tilsyneladende umuligt naturfænomen - tusindvis af sekskantede basaltsøjler præger
kystlinien. Der findes en videnskabelig forklaring på fænomenet, men området har inspireret til adskillige historier og
legender, hvoraf den mest berømte har givet området sit
navn. Ifølge overleveringen er de sekskantede søjler resterne af en bro, som den irske kæmpe Finn McCool byggede
for at forbinde Irland med Skotland. Vi fortsætter til Belfast,
hvor vi bor centralt. Aftensmaden er i dag på egen hånd i
Belfast, så der er mulighed for at gå ud og opleve den hyggelige stemning i byen.
DAG 7 Belfast - Titanic - Dublin
Efter morgenmaden kører vi på panoramatur rundt i Belfast. Turen bringer os blandt andet forbi det imponerende
rådhus, det berømte operahus og Queen’s University. Derefter skal vi opleve det nye prisbelønnede Titanic Belfast®
center med spændende interaktive udstillinger samt fakta
og myter om det berømte skib, der blev søsat her fra Belfast
og gik ned på sin jomfrurejse i 1912. Herefter fortsætter vi
til Dublin, hvor vi checker ind på Academy Plaza Hotel. Der
er lidt tid til at se sig om på egen hånd i Dublin inden vi
mødes til en festlig irsk aften med middag og musik.
DAG 8 Hjemrejse
Efter morgenmaden forlader vi hotellet og kører en panoramatur med bus i Dublin. Vi kommer bl.a forbi det berømte Trinity College, som er Irlands mest prestigefyldte
universitet og Skt. Patricks-katedralen med det 43 meter
høje spir. Herefter sætter vi kurs mod lufthavnen, hvor vi
siger farvel til Irland og flyver tilbage til Danmark.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm