Best Travel 2020 - Side 79



79
DAG 1 Ankomst til M/S River Venture og afsejling (-16.00)
Fly fra København eller Billund til Paris. Transfer til vores
skib, hvor vi bliver indkvarteret i vores kahytter. Vi nyder en
velkomstdrink og spiser middag ombord mens skibet følger
Seinens bugtede løb mod Vernon.
DAG 2 Vernon (03.00-16.00) - Monets hus og have i Giverny
Vi vågner op i Vernon, hvorfra vi tager på udflugt til den berømte impressionistkunstner Claude Monets hus og have i
Giverny. Her kan man blandt andet beundre den smukke
dam med liljer, som var inspirationen til nogle af Monets
mest berømte malerier. Sidst på eftermiddagen kaster vi
fortøjningerne og fortsætter videre vestpå mod Honfleur.
DAG 3 Honfleur (09.00-23.00) - Alabasterkysten - Le Havre
Om morgenen lægger skibet til i den fortryllende lille by
Honfleur på sydsiden af floden nær udløbet i Atlanterhavet. Om formiddagen tager vi på byvandring i Honfleurs
charmerende gader. Efter frokost tager vi på udflugt langs
kysten til den charmerende badeby Etretat, hvorfra vi også
kan nyde udsigten til den såkaldte Alabasterkyst med de
smukke hvide kalkklipper. Herfra går turen videre til havnebyen Le Havre, som med sin strategisk vigtige beliggenhed ved kanalkysten har spillet en vigtig rolle for Frankrig.
Bymidten er desuden berømt for sin smukke arkitektur, der
som noget særligt er på UNESCOs Verdensarvsliste selvom
bygningerne ”kun” stammer fra det 20. århundrede. Herefter vender vi tilbage til Honfleur, hvor vi kan nyde den
byens maritime charme og de pittoreske huse rundt om
det gamle havnebassin. Om aftenen begynder sejladsen
østpå.
DAG 4 Caudebec-en-Caux (06.00-13.00) - Klosterudflugt Rouen (17.00-)
Vi lægger til i Caudebec-en-Caux og tager på udflugt langs
klosterruten langs Seinen. Vi skal blandt andet besøge ruinerne af det berømte Benediktinerkloster i Jumièges og klostret i Saint-Wandrille, begge fra d. 7. århundrede. Herefter
nyder vi en afslappet eftermiddag ombord med kurs mod
Rouen, hvortil vi ankommer kl. 17. Der er mulighed for at gå
en tur på egen hånd inden middagen ombord.
DAG 5 Rouen (-11.30) - Les Andelys (16.30-18.00)
Vi tager på byrundtur til fods i Rouen, som imponerer med
sine mange velbevarede bindingsværksbygninger, der får
byen til at fremstå som et levende museum. Særlig kendt
er den imponerende domkirke Notre Dame, som vi også
besøger. Det var i øvrigt i Rouen, at Jeanne d’Arc blev
brændt på bålet som kætter i 1431. Vi nyder frokosten om-
bord mens skibet sejler videre mod Les Andelys, hvor vi har
et kort anløb - måske til en spadseretur op til ruinerne af
Chateau Gaillard, som blev bygget af Richard I, bedre kendt
som Richard Løvehjerte. Slottet ligger på et klippefremspring over byen og floden, hvorfra der er en fantastisk
udsigt over Seine-dalen.
DAG 6 Conflans (08.30-15.00) - Chateau Chantilly - Paris
(20.30-)
Fra Conflans tager vi på udflugt til det fortryllende Chateau
Chantilly, som huser en imponerende kunstsamling og er
omgivet af en smuk park anlagt af havekunstneren André
Le Nôtre. Slottes stalde går for at være verdens smukkeste - Prins Louis-Henri de Bourbon var overbevist om, at
han ville blive reinkarneret som en hest og fik i 1700-tallet
opført den smukke bygning så hans fremtidige jeg kunne
opstaldes i stil. Om aftenen sejler vi retur mod Paris.
DAG 7 Byrundtur i Paris - Versailles - Versailles
Om formiddagen kan vi se frem til en flot panoramatur i
bus gennem Paris. Turen fører os forbi nogle af de mest
kendte seværdigheder i Paris, heriblandt Eiffeltårnet,
Champs Elysées, Concorde-pladsen og mange flere. Om
eftermiddagen tager vi på udflugt til en af Frankrigs mest
kendte seværdigheder, Solkongens enorme slot Versailles
fra det 17. århundrede. Vi udforsker Versailles, som især er
kendt for spejlsalen og det berømte haveanlæg. Da slottet
blev bygget var Versailles en lille landsby, i dag er den en
velstående forstad til Paris. I perioden fra 1682 til oktober
1789, hvor revolutionen brød ud, var Versailles centrum for
Frankrigs politiske liv. Versailles er således ikke blot et gyldent eventyrslot, men symboliserer det enevældige monarki under dynastierne Valois og Bourbon.
DAG 8 Hjemrejse
Efter morgenmaden tager vi afsked med skibets besætning. Transfer til lufthavnen og hjemrejse til Danmark.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm