Best Travel 2020 - Side 85



85
DAG 1 Ankomst til M/S Belle de Cadix
Fly til Málaga, hvor den danske rejseleder tager imod. Transfer til Sevilla, hvor vi får lejlighed til at se os om i den spændende by på egen hånd inden vi sidst på eftermiddagen går
ombord på det flotte skib M/S La Belle de Cadix og bliver
indkvarteret i vores komfortable kahytter. Vi mødes igen og
bliver præsenteret for skibet og dets besætning inden vi spiser middag i skibets restaurant.
DAG 2 Udflugt til Córdoba
Vi tager på heldagsudflugt med bus til Córdoba, som var
de mauriske kaliffers residens og engang var Europas største by. Vi tager på byrundtur til fods i det velbevarede historiske centrums krogede gader. Vi besøger den 1.000 år
gamle moské, som er den næstestørste i verden. 500 år
senere lod den spanske Kong Carlos en katolsk domkirke
opføre midt i moskéen - tilsammen et særpræget, men
imponerende bygningsværk. Vi spiser frokost på en lokal
restaurant og har tid på egen hånd i den smukke by inden
vi kører tilbage til skibet i Sevilla og spiser middag ombord.
DAG 3 Byrundtur i Sevilla - Aften i Cádiz
Om formiddagen tager vi på byrundtur i Sevilla, som er
Andalusiens største by. I den historiske bydel med det legendariske jødekvarter Santa Cruz fortrylles vi af smalle
stræder og charmerende små pladser med duftende appelsintræer. Sevilla har verdens største, gotiske domkirke,
hvor Christoffer Columbus er begravet. Det 100 meter
høje mauriske tårn, La Giralda, som er Sevillas vartegn, er
800 år gammelt. Vi spsier frokost ombord og kaster fortøjningerne. På sejladsen sydpå passerer vi nationalparken
Doñana, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Ved Sanlúcar de Barramedea, som er berømt for den særlige variant af sherry, som hedder manzanilla, flyder Guadalquivir
ud i Middelhavet og vi sejler langs østpå langs kysten mod
Cádiz. Efter middagen ombord er der mulighed for en aftenspadseretur i Cadiz, som emmer af historie og en helt
særlig atmosfære.
DAG 4 Jerez Jerez de la Frontera - Cadiz - Sejltur med flamenco
Vi kører med bus til Jerez de la Frontera, som er hovedstaden
i sherrydistriktet og har givet navn hertil. Herefter fortsætter
vi til en kvægfarm, som opdrætter de berømte Bravo-tyre til
tyrefægtning. Efter frokost ombord tager vi på byrundtur i
Cádiz, der oprindelig var en ø og går for at være den første
rigtige by i den vestlige verden. Byen blev grundlagt 1100
f.kr. af den sagnomspundne føniker, Herkules. I 1700-tallet
havde Cádiz gennem 60 år monopol på al handel med den
ny verden, og den medfølgende magt og velstand har sat sit
præg på byen. Nyd byens helt særlige lys, den enestående
udsigt over havet og de hyggelige gader - her er fodgængervenligt, for mange af gaderne er simpelthen for smalle
til biltrafik. Om aftenen sejler vi over strædet til El Puerto
de Santa Maria mens vi nyder en fyrig flamenco-optræden
ombord.
DAG 5 Sherry i El Puerto de Santa Maria - Hesteshow
Vi skal besøge en sherrybodega i den meget autentisk
spanske by El Puerto de Santa Maria, som er hjemsted for
flere af de kendte sherry-producenter. Vi besøger det traditionsrige firma Osborne, hvis logo med den sorte tyresilhouet er et verdenskendt designikon. Vi hører om produktionen af de forskellige sherrytyper, som rangerer fra den
tørre fino til den meget søde Pedro Ximenez. Om eftermiddagen sejler vi tilbage langs middelhavskysten og op ad
Guadalquivir til Isla Minima. Her besøger vi en traditionel
andalusisk hacienda, hvor vi skal overvære en spektakulær
optræden med dygtige ryttere og smukke andalusiske heste. Herefter sejler vi videre mod Sevilla.
DAG 6 Alhambra
Dagens udflugt byder på et af rejsens højdepunkter - Granada og maurerpaladset Alhambra, som er en af Spaniens
vigtigste seværdigheder. Det verdensberømte palads-kompleks Alhambra, som blev bygget af maurerne for 700 år
siden. Her er der rundvisning med lokal guide, som også
omfatter det smukt beliggende sommerpalads, Generalife.
Udflugten inkluderer frokost på en lokal restaurant i Granada. Bemærk: Der skal fremvises pas ved Alhambra.
DAG 7 Naturpark/museumsbesøg - Sevilla - Kaptajnens galla
Ved afrejse 12/3: Vi besøger en naturpark, hvor vi nyder
den smukke natur og kan spotte forskellige fugleracer.
Ved afrejse 13/8: Vi besøger museet Muelle de las Carabelas, som bl.a. udstiller kopierne af Colombus’ skibe La Niña,
La Pinta og La Santa Maria, som blev bygget i 1992 for at
fejre 500-året for Colombus’ ankomst til Amerika.
Begge afrejser: Efter frokost ombord er eftermiddagen til
fri disposition til shopping eller sightseeing på egen hånd i
Sevilla. Om aftenen inviterer kaptajnen til gallamiddag.
DAG 8 Hjemrejse
Efter morgenmaden forlader vi skibet og kører mod lufthavnen i Málaga, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm