Best Travel - Grupperejser-katalog - Flipbook - Side 134
130
Julekrydstogt på Donau
5 dage med M/S Der Kleine Prinz inkl. helpension
Oplev smukt julepyntede byer og stemningsfulde julemarkeder langs Donau. Vi flyver fra København til Wien, hvor vores krydstogt tager sin begyndelse. Herfra går turen til skønne Budapest og hyggelige Bratislava.
I Wien skal vi naturligvis opleve en række af byens skønne julemarkeder - og
man kan ikke undgå at komme i julestemning når man slentrer rundt blandt de
mange boder, som bugner af julesnaps og lækre østrigske julespecialiteter. Vi
tager også på byrundtur med bus, hvor vi ser en række af byens vigtigste seværdigheder og kan nyde den imponerende arkitektur, som kendetegner byen.
Fra Wien sejler vi ad Donau mod Budapest i Ungarn, hvor vi også starter med
en byrundtur med bus, så vi får et godt indtryk af byen og får set de vigtigste
seværdigheder. I Budapest skal vi både på fødevaremarked i den smukke gamle
markedshal, og til traditionelt julemarked i byens hjerte, hvor der naturligvis
også er mulighed for at shoppe i gågadens flot julepyntede butikker. I Slovakiets
hyggelige lille hovedstad Bratislava foregår vores byrundtur med et lille tog. Her i byen breder julestemningen sig fra byens største
plads, hvor det hyggelige julemarked holder til. Tag også en slentretur i den charmerende gamle bydel.
Vi sejler med det M/S Der Kleine Prinz, som er den perfekte ramme om vores hyggelige julerejse på Donau. Vi har helpension ombord
og bliver forkælet med stor morgenbuffet, lækre frokoster og elegante middage. Om aftenen er der livemusik og anden underholdning i baren.
Inkluderet i prisen
• Fly til Wien t/r inkl. bagage
• Lufthavnstransfer t/r
• 4 nætter i kahyt på hoveddæk på M/S Der Kleine Prinz
• Helpension ombord fra aftensmad dag 1 til morgenmad dag 5
• Udflugter og entreer ifølge program
• Erfaren dansk rejseleder
kr. 5.995
Vejledende pris ved 40 personer.......................................................
Pr. person i delt dobbeltkahyt