Best Travel - Grupperejser-katalog - Flipbook - Side 71
67
DAG 1 Ankomst til Tivat - Shkodër - Durrës
Fly fra København til Tivat i Montenegro. Vi kører med
bus til Shkodër i Albanien, hvor vi skal opleve fæstningen
Rozafa, som ligger med spektakulær udsigt over byen og
Skadar-søen. Fæstningen blev grundlagt af illyrerne i Antikken og senere overtaget af først romerne og siden venetianerne og tyrkerne.Vi fortsætter til vores hotel i Durrës,
Albaniens næststørste by, som ligger smukt ved Adriaterhavet. Vi spiser aftensmad på hotellet.
DAG 2 Vingårdsbesøg - Berat
Undervejs mod Berat besøger vi vingården Cobo, et traditionsrigt familieforetagende, som producerer 100.000
flasker vin årligt. Vi slutter selvfølgelig af med at smage på
vinen. Vi fortsætter til Berat, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Berat er især kendt for sin særlige arkitektur med
mange vinduer - den gamle bydel har tilnavnet ”Byen med
Tusind Vinduer”. Vi besøger citadellet, hvor man indenfor
murene finder både byzantinske kirker fra det 13. årh., samt
moskeer fra den ottomanske periode i det 15. årh. Vi spiser
frokost med lokale specialiteter ved borgen. Der er tid til at
opleve Berat på egen hånd inden vi kører tilbage til Durrës.
DAG 3 Durrës - Brandy-besøg - Tirana
Vi dykker ned i Durrës’ 3.000 år lange historie. Vi besøger
fæstningen, som oprindeligt blev opført af den byzantinske
kejser Anastasius I. Jordskælv og tidens tand har sat deres
præg og de nuværende bymure og borgen stammer fra
Middelalderen samt hhv. den venetianske og den ottomanske periode. Vi ser det venetianske tårn og fortsætter til det
romerske amfiteater, bygget til at rumme hele 20.000 personer. Herfra går turen til Skënderbeu Cantina, hvor man
fremstiller en lokal brandy. Vi får en rundvisning og slutter
af med en smagsprøve. Så sætter vi kurs mod Albaniens
hovedstad Tirana. Vi tager på byrundtur med bus forbi byens vigtigste seværdigheder. På en bakketop med en smuk
udsigt over Tirana står Moder Albanien-monumentet til
minde om de faldne i de forgangne krige. Vi spiser aftensmad i en traditionel albansk restaurant i Tirana, hvor vi bl.a.
får serveret trækulsgrillet kød og grøntsager. Efter middagen kører vi tilbage til hotellet i Durrës.
DAG 4 Krujë - Lezhë - Budva
Vi checker ud fra hotellet i Durrës og sætter kursen mod
Krujë, som var centrum for den albanske modstandsbevægelse mod tyrkerne. Med nationalhelten Skanderbeg i spidsen holdt albanerne tyrkerne ude af Vesteuropa i over 25 år
og Skanderbeg blev af paven belønnet med titlen ”Beskytter
af Kristendommen”. Vi besøger borganlægget, som rummer
et Skanderbeg-museum såvel som et etnografisk museum.
Vi tager afsked med Albanien over en spændende frokost i
Lezhë, hvor vi skal opleve fusionen mellem det traditionelle
albanske køkken med en mere moderne stil. Måltidet inkluderer bl.a. lokalt fremstillet olivenolie og oste. Efter frokosten
kører vi nordpå langs kysten til den charmerende by Budva i
Montenegro, hvor vi bliver indkvarteret på vores hotel.
DAG 5 Vinsmagning - Bådtur på Skadar - Budva
Vi tilbringer formiddagen i det smukke område omkring
Skadar-søen, som er den største sø på Balkan-halvøen. I
Virpazar skal vi besøge den lille familiedrevne vingård
Masanovics. Her laves rødvine, som vi selvfølgelig også
skal smage på. Efter vingårdsbesøget tager vi på sejltur på
Skadar-søen og nyder det smukke landskab fra vandsiden.
Tilbage i Budva tager vi på byrundtur til fods i den gamle
bydel, som er smukt genopført efter et jordskælv i 1979. Vi
spiser aftensmad på en hyggelig restaurant i Budva.
DAG 6 Cetinje - Nationalparken Lovcen
I dag kører vi ind i landet til Cetinje, som er Montenegros
tidligere hovedstad. Efter en byrundtur er der tid på egen
hånd i den hyggelige by. Vi fortsætter til nationalparken
Lovcem med de to bjergtider Stirovnik (1749m.) og Jezerski Vrh (1657m.) Herfra kan man se hele tre lande, nemlig
Kroatien, Montenegro og Albanien. Landsbyen Njegusi er
bedst kendt som oprindelsesstedet for Montenegros royale
dynasti, Petrovic, der regerede fra 1696 til 1918. I landsbyen
spiser vi frokost bestående af suppe samt lokalt fremstillet
lufttørret skinke og ost. Herefter kører vi tilbage til Budva.
DAG 7 Kotor-bugten
Kotor-bugten er et af de mest spektakulære og uspolerede
naturområder i Montenegro. Vi tager på byrundtur i Kotor
by, hvor en lokalguide indvier os i den UNESCO-beskyttede
bys historie, arkitektur og kultur. Derefter tager vi på bådtur
med sto ved det enestående barokkloster ”Our Lady of the
Rocks”, som ligger på en lille ø. Her findes også et lille museum med lokal kunst. Vi besøger byen Perast, som med
sin spændende arkitektur og sine smukke omgivelser er et
af landets mest eftertragtede (og dyre!) steder at bosætte
sig. Tid i Perast på egen hånd inden vi vender tilbage til
Kotor, hvor vi spiser aftensmad på en lokal restaurant.
DAG 8 Marina Porto Montenegro - Hjemrejse
Vi kører til Porto Montenegro Marina ved Tivat. I den flotte
lystbådehavn er der butikker, restauranter og cafeer og vi
kan nyde atmosfæren indtil det er tid til at sætte kursen
mod lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til København.