Best Travel - Grupperejser-katalog - Flipbook - Side 33
29
Rom
5 dage - Oplev Den Evige Stad på byvandringer med dansk rejseleder
Rom er byen, der fascinerer sine besøgende med en forunderlig blanding af tidligere tiders storslåede arkitektur og
moderne metropol. Overalt i Rom fornemmes historiens
vingesus.
På vandringerne i Rom vil vi opleve byens spændende og interessante historie på tæt hold og virkelig fornemme historiens
vingesus. Vi ser velbevarede bygningsværker fra romertiden
såsom Colosseum, Pantheon og den romerske kejser Hadrians
gamle gravmausoleum Engelsborg. Vi besøger byens smukke
renæssance- og barokpladser såsom Peterspladsen, Piazza
Navona, Campidoglio og Den Spanske Trappe - anlagt af nogle
af datidens største kunstnere og arkitekter såsom Michelancelo,
Bernini og Bramante for blot at nævne nogle få. Under opholdet bor vi i hjertet af Den Evige Stad - i gå-afgang fra de fleste
seværdigheder.
DAG 1
Efter ankomsten starter vi opholdet med vinsmagning og
en let frokost på en vingård. Herefter besøger vi etruskernes dødeby Banditaccia i Cerveteri, hvor der arrangeres en
spændende rundvisning. Ankomst til vores hotel, som ligger midt i det historiske centrum i gå-afstand fra de fleste
seværdigheder.
DAG 2
Byvandring i Rom efterfulgt af frokost på typisk romersk
trattoria. Eftermiddagen til fri disposition.
DAG 3
Om formiddagen udforsker vi Rom på en byvandring.
DAG 4
Udflugt til katakomberne, som under romernes kristenforfølgelser var de kristnes gravpladser uden for bymurene.
Herefter sætter vi kurs mod Vatikanet, hvor udflugten afsluttes med besøg på Peterspladsen og i Peterskirken. Aftenarrangement med romersk middag i den gamle bydel
Trastevere og busrundtur i Rom, hvor vi ser mange af byens seværdigheder i den smukke aftenbelysning.
DAG 5
Udflugt til Castelli Romani i bjergene udenfor Rom inkl. frokost i Nemi. Bus til lufthavnen og fly til København.
Inkluderet i prisen
• Fly til Rom t/r inkl. bagage
• Bustransport i Italien
• 4 nætter på centralt hotel i Rom
• 4 x morgenmad
• 3 x frokost
• 1 x aftensmad
• Udflugter og entreer ifølge program
• Erfaren dansk rejseleder
kr. 6.695
Vejledende pris ved 35 personer..........................................
Pr. person i delt dobbeltværelse