Best Travel - Grupperejser-katalog - Flipbook - Side 35
31
DAG 1 Napoli - Ankomst til Ischia
Efter ankomsten til Napoli skal vi opleve byens berømte seværdigheder på en byrundtur i bus. Inden afsejling til Ischia
slutter vi besøget i denne spændende syditalienske by med
en typisk napolitansk frokost på havnepromenaden. En
sejltur på en times tid gennem Napoli-bugten bringer os
til den skønne ø Ischia, hvor vi indkvarteres på et dejligt
hotel midt i den maleriske by Lacco Ameno tæt på byens
skønne strandpromenade og byens vartegn – tufstensklippen Il Fungo.
DAG 2 Udflugt til Lacco Ameno og Casamicciola
Vi starter dagen med en byvandring i den skønne by Lacco
Ameno, hvor vi ser byens seværdigheder såsom byens vartegn - tufstensklippen Il Fungo - og kirken opført til ære
for byens skytshelgeninde Santa Restituta. Efterfølgende
spadserer vi langs strandpromenaden til den charmerende
naboby Casamicciola.
DAG 3 Ørundtur på Ischia
Vi skal på en dejlig tur i bus øen rundt, hvor vi oplever øens
frodige landskaber med typisk Middelhavsvegetation og
maleriske små byer, som formeligt klæber sig op langs
bjergskråningerne. Vi gør ophold undervejs i et par af de
hyggelige små byer, hvor der bliver mulighed for at nyde
stemningen over en cappuccino eller en drink med udsigt
ud over havet. I klart vejr kan vi se over mod naboøen Capri.
DAG 4 Ischia Ponte
Dagens tur fører os til øens største by Ischia Ponte. På spadsereturen i Ischia Ponte ser vi maleriske bygninger. Byen er
især kendt for den gamle fæstning Castello Aragonese, som
er opført på en lille ø forbundet med selve Ischia via en gammel stenbro. Vi hører om fæstningens spændende historie,
og der bliver mulighed for et besøg på fæstningen, som i
dag er museum.
DAG 5 På egen hånd
Dagen er helliget oplevelser på egen hånd. Ischia byder på
mange muligheder for udflugter på egen hånd - eksempelvis en skøn sejltur øen rundt eller et besøg i den smukke
botaniske have La Mortella. Eller tag færgen til Napoli og
oplev denne spændende syditalienske by.
DAG 6 Kurbyen Forio
Turen går i dag til øens næststørste by Forio. Forio er en
mondæn kurby med hyggelige gader og stræder. Forio er
især kendt for de smukke gamle kirker, som eksempelvis
dannede kulisserne i filmen Avanti - en af de mange film,
der gennem tidens løb er optaget på Ischia.
DAG 7 På egen hånd
Dagen er helliget oplevelser på egen hånd. Ischia byder på
mange muligheder for udflugter på egen hånd - eksempelvis en skøn sejltur øen rundt eller et besøg i den smukke
botaniske have La Mortella. Eller tag færgen til Napoli og
oplev denne spændende syditalienske by.
DAG 8 Hjemrejse
Efter morgenmaden forlader vi paradisøen Ischia og sejler
tilbage til fastlandet. Vores egen bus bringer os den korte
tur til lufthavnen i Napoli, hvorfra der er hjemrejse til Danmark.