Best Travel - Grupperejser-katalog - Flipbook - Side 48
44
Costa de la Luz
8 dage i den uspolerede vestlige del af Andalusien
Tag med på en skøn rejse i Spaniens sherry-distrikt med smukke landskaber
og spændende kulturoplevelser. Costa de la Luz er navnet på den smukke
kystlinie i den vestlige del af Andalusien. Vi bor i den dejlige by El Puerto de
Santa Maria, kendt som de hundrede paladsers by. Herfra tager vi på udflugter til bl.a. Andalusiens hovedstad Sevilla og den historiske by Cádiz. Vi skal
naturligvis også opleve sherry-byen Jerez, som har givet navn til distriktet.
Jerez i det sydlige Andalusien er først og fremmest kendt for at være det eneste
område i hele verden, hvor der fremstilles sherry. Vi skal selvfølgelig besøge en
sherry-vingård og desuden opleve nogle af områdets øvrige spændende seværdigheder - og i øvrigt nyde, at der de fleste steder stadig er langt mellem de
store turistbusser.
Der bliver også tid på egen hånd til at nyde de stemningsfulde omgivelser og det
afslappede tempo i El Puerto de Santa María, som ligger ved kysten nær Cádiz,
som blev grundlagt af Herkules og kaldes Europas ældste by. El Puerto de Santa Maria er et ideelt udgangspunkt for spændende og
varierede oplevelser, og med fast base her skal vi kun checke ind og pakke ud en gang.
Inkluderet i prisen
• Direkte fly fra København/Jylland til Malaga t/r inkl. bagage
• Lufthavnstransfer t/r
• 7 nætter på hotel i El Puerto de Santa Maria
• 7 x morgenmad
• 7 x aftensmad
• 1/4 fl. vin & vand til aftensmaden
• Udflugter og entreer ifølge program
• Besøg i sherry-bodega inkl. smagsprøver
• Erfaren dansk rejseleder
kr. 7.495
Vejledende pris ved 35 personer........................................................
Pr. person i delt dobbeltværelse