Best Travel - Grupperejser-katalog - Flipbook - Side 90
86
Nordengland
7 dage i romernes og vikingernes fodspor
Tag med når vi udforsker det nordlige Englands smukke, vilde landskaber
og stemningsfulde byer. Nordengland er særdeles rigt på historie og vi kan
se frem til en spændende rundrejse med masser af enestående natur- og
kulturoplevelser.
”The North”, som englænderne kalder det, var centrum for den industrielle revolution i England og regionens storbyer voksede frem i det 19. årh. omkring
tung industri som vævning, skibsbyggeri og stålfremstilling. Naturen i det nordlige England er enestående og hele fem af Englands ti nationalparker ligger her.
Glæd dig også til at møde den venlige og imødekommende lokalbefolkning i
denne spændende del af England - selvom du måske må spidse ører for at forstå, hvad de siger - ”The North” har sine egne charmerende dialekter!
Vi starter i Liverpool, hvor et besøg på Beatles-museet The Beatles Story og en
introduktion til den engelske pubkultur giver os indblik i engelsk hverdagskultur
- og bringer os i god stemning! Vi fortsætter nordpå til nationalparken Lake District, hvor vi tager på sejltur og nyder de maleriske
landskaber, der har inspireret kunstnere som f.eks. den romantiske digter William Wordsworth og Peter Kanins skaber, Beatrix Potter.
Nær grænsen til Skotland krydser vi landet i romernes fodspor ved Hadrians Mur. Fra østkysten kører vi med veterantog gennem
hedelandskaberne i North Yorkshire. På Castle Howard føler vi os hensat til den engelske overklasses univers som vi kender det
fra berømte TV-serie Gensyn med Brideshead fra 1981 - Castle Howard lagde nemlig kulisse til Brideshead. Herfra følger vi vores
vikinge-forfædre til York, hvor vi besøger det enestående Jorvik Viking Centre. Vi slutter vores rundrejse i Lincoln, hvor opførelsen af
Lincoln Castle og byens berømte katedral blev påbegyndt under normannerkongen William Erobreren i det 11. århundrede.
Inkluderet i prisen
• Fly til Birmingham t/r inkl. bagage
• Bustransport i England
• 6 hotelnætter
• 6 x engelsk morgenmad
• 4 x aftensmad (dag 1, 3, 4 og 5)
• Pubbesøg inkl. 1 øl (dag 1)
• Udflugter og entreer ifølge program
• Erfaren dansk rejseleder
kr. 10.495
Vejledende pris ved 35 personer...................................................
Pr. person i delt dobbeltværelse