Best Travel - Jul og Vinter 2019/2020 - Side 14



14
Karneval i Venedig
4 dage - En oplevelse for livet
Oplev festligt udklædte karnevalsdeltagere i farverige kostumer og flotte venezianske masker! Venedigs over 700 år
gamle karneval er vel nok verdens mest kendte. Karnevalets
midtpunkt er Markuspladsen med parade og kåring af de
flotteste kostumer, men karnevalet foregår over hele byen –
langs kanalerne og på byens skønne pladser og torve.
På rejsen venter der en perlerække af oplevelser i det smukke
Norditalien. Først og fremmest skal vi opleve Venedig, som danner ramme om det fantastiske karneval. Vi overværer også det
farverige karnevalsoptog i Verona. Desuden venter en udflugt
til laguneøerne Murano og Burano, en Amarone-vinsmagning
i Valpolicella samt sightseeing og shopping i Milano.
Vi bor i den skønne by Vicenza, som er et godt udgangspunkt
for udflugter i Veneto-regionen - og i sig selv er et besøg værd,
bl.a. pga. Andrea Palladios smukke renæssancepaladser.
Inkluderet i prisen
• Direkte fly til Milano t/r inkl. bagage
• Bustransport i Italien
• 3 nætter på Hotel de la Ville i Vicenza
• 3 x morgenmad
• 2 x frokost (dag 1 & 2)
• 2 x aftensmad (dag 1 & 3)
• Vinsmagning med charcuterivarer og oste
• Udflugter og entreer ifølge program
• Erfaren dansk rejseleder
DAG 1
Efter ankomsten kører vi til Valpolicella, hvor vi spiser
frokost med lokale specialiteter i en gammel fæstning.
Videre til Verona, hvor vi oplever det imponerende karnevalsoptog. Sidst på dagen kører vi til Vicenza, hvor vi
indkvarteres på Hotel de la Ville. Efter en kort byvandring
spiser vi aftensmad på en hyggelig restaurant.
DAG 2
Sejltur i den venezianske lagune, hvor vi besøger glaspusternes ø Murano og spiser frokost på Burano med de
farvestrålende huse. Tid på egen hånd i Vicenza.
DAG 3
Vi ankommer til Markuspladsen med båd og oplever Venedigs specielle karnevalsatmosfære og de flot udklædte deltagere. Kanalerne og de smukke palazzoer danner
en perfekt ramme om oplevelsen. Der er mulighed for
at se nogle af Venedigs seværdigheder inden vi spiser
veneziansk middag og nyder aftenstemningen.
DAG 4
Undervejs mod Milano skal vi smage den berømte Amarone-vin og de gode norditalienske charcuterivarer og
oste. I Milano går vi til byens berømte domkirke, hvorefter der er tid til shopping på egen hånd inden vi fortsætter mod lufthavnen. Fly tilbage til København.
Dato og pris - fly fra København
22/2 .................................................................................................................. kr. 5.495
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Tillæg pr. person
Eneværelse ........................................................................................................ kr. 900
Fast plads i bussen............................................................................... kr. 150-250
Obligatorisk turistskat p.t. € 3 pr. person pr. dag, betales direkte til
hotellet.
Se mere på www.besttravel.dk/karneval

Se mere/bestil rejsen

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm