Best Travel - Jul og Vinter 2019/2020 - Side 17



17
Program 4 dage med afrejse 22/11, 29/11, 6/12 & 13/12
DAG 1 Frokost i Valpolicella - Ankomst til Riva del Garda
Med fly til Milano. Uden for lufthavnen venter vores bus,
som bringer os frem til det berømte vinområde Valpolicella. Her starter vi rejsen på bedste italienske vis med en
god frokost bestående af lokale specialiteter på en hyggelig restaurant indrettet i gammel fæstning bygget af Habsburgerne som forsvar af det Østrig-ungarske kejserrige.
Sidst på eftermiddagen kører vi den smukke tur langs Gardasøens østbred til den hyggelige by Riva del Garda. Vi indkvarteres på vores værelser på det dejlige Hotel Centrale,
som nyder en skøn beliggenhed på byens hovedplads med
udsigt over søen og de sneklædte bjerge.
DAG 2 Udflugt til Dolomitterne og Bolzano
I dag venter skønne naturoplevelser, når vi begiver os nordover i retning af Dolomitterne og Sydtyrols hovedstad Bolzano. Fra Bolzano går turen op i bjergene med svævebane.
Herefter skal vi på en fascinerende tur gennem sneklædte
landskaber med den legendariske Renon-togbane i herlige
gamle togvogne. Vi spiser frokost med sydtyrolske specialiteter på en hyggelig restaurant. Inden vi vender tilbage til
Riva del Garda besøger vi det stemningsfulde julemarked i
den hyggelige by Bolzano.
DAG 3 Trento - byrundtur og julemarked
Efter morgenmaden er der afgang mod Trento. Byen Trento er den nordlige port til Italien med et delvist italiensk
og østrigsk præg. Byen havde sin storhedstid omkring
1100-tallet da fyrste-biskopperne herskede over Adige-dalen og handelsvejen til Nordeuropa. Byens domkirkeplads
regnes blandt de smukkeste pladser i Italien. Efter en byrundtur i den spændende historiske by er der tid på egen
hånd til at gå på opdagelse på byens berømte julemarked.
Herefter vender vi tilbage til hotellet i Riva del Garda. Sidste
aften på hotellet hygger vi med glühwein.
DAG 4 Vingårdsbesøg, shopping i Milano og hjemrejse
Efter morgenmaden checker vi ud fra vores værelser og
forlader hotellet i Riva del Garda. Også på afrejsedagen skal
vi have dejlige oplevelser. Først kører vi langs Gardasøens
vestbred frem til vingården Borgo alla Quercia, hvor der
bydes på vinsmagning og en let frokost. Efter vingårdsbesøget sætter vi kurs mod den spændende storby Milano.
Under vores ophold i Milano arrangeres en kort byvandring, hvor vi naturligvis skal se byens berømte domkirke.
Efter byrundturen er der tid på egen hånd til flere storbyoplevelser i Milano eller måske lidt juleshopping inden vi
fortsætter mod lufthavnen for hjemrejse mod København.
Program 6 dage med afrejse 22/11, 29/11, 6/12 & 13/12
DAG 1 Vingårdsbesøg - Garda - Ankomst Riva
Med fly til Milano. På vingården Borgo alla Quercia starter vi rejsen på bedste italienske vis med en vinsmagning
og en let frokost. Efter vingårdsbesøget sætter vi kurs mod
Gardasøen og den maleriske by Garda, hvor vi besøger
det lille julemarked langs søpromenaden og nyder et glas
Glühwein og ristede kastanier. Efter opholdet i Garda fortsætter turen langs Gardasøens østbred frem til den hyggelige julepyntede by Riva, hvor vi indkvarteres på det dejlige
Hotel Centrale med skøn beliggenhed på byens hovedplads med udsigt over søen og de sneklædte bjerge.
DAG 2 Udflugt til Dolomitterne og Bolzano
Lillejuleaftensdag begiver vi os nordover mod Dolomitterne og Sydtyrols hovedstad Bolzano. Først går turen op
i bjergene med svævebane. Herefter skal vi på en flot tur
gennem sneklædte landskaber med Renon-togbanen i
herlige gamle togvogne. Vi spiser frokost med sydtyrolske
specialiteter på en hyggelig restaurant. Turen fortsætter
mod Bolzano, hvor der bliver mulighed for at opleve byens
smukke arkitektur og besøge det berømte julemarked.
DAG 3 Trento - Julemiddag på hotellet
Vi besøger Trento, som havde sin storhedstid omkring
1100-tallet da fyrste-biskopperne herskede over Adige-dalen og handelsvejen til Nordeuropa. Byens domkirkeplads
hører til blandt de smukkeste italienske pladser. Vi returnerer til Riva del Garda midt på eftermiddagen. Juleaften
fejres på hotellet, hvor der serveres en god 4-retters menu
med italienske og sydtyrolske retter inkl. vin og vand.
DAG 4 Oplevelser på egen hånd
Juledag er fri til egne oplevelser i den julepyntede by. Måske en tur langs søpromenaden, julemesse eller en god julefrokost? Efter aftensmaden hygger vi med Glühwein og
den italienske julekage Panettone på hotellet.
DAG 5 Valpolicella-vinområdet - Byvandring i Verona
Vi kører gennem Adige-dalen til det berømte Valpolicellavinområde, hvor vi skal nyde en god frokost i en gammel fæstning bygget af Habsburgerne som forsvar af det
Østrig-ungarske kejserrige. Turen fortsætter mod Verona,
hvor vores byvandring bringer os forbi den gamle romerske arena, Julies hus og den skønne Piazza Erbe. Der bliver
også tid til at opleve den julepyntede by på egen hånd.
DAG 6 Hjemrejse
Efter tidlig morgenmad forlader vi hotellet i Riva og sætter
kurs mod Milano lufthavn for hjemrejse til Danmark.
Se mere på www.besttravel.dk/dolomitterne og www.besttravel.dk/dolo-jul

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm